EU i nyt monopol-fremstød mod Microsoft


Publiceret d. 19. januar 2009 kl. 09.33 | Antal kommentarer (67)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
EU har efter længere tids rumlerier iværksat et nyt fremstød mod Microsoft, som EU fortsat mener krænker europæisk konkurrence-lov.

I centrum står Microsofts webbrowser, Internet Explorer, som selskabet har indbygget i det udbredte styresystem, Windows. Det mener EU skader den fri konkurrence på området og hindrer konkurrenterne i for alvor at komme ind på markedet.

Fremstødet minder meget om den første store batalje, som Microsoft kom ud i midt-1990'erne, hvor de amerikanske myndigheder mente, at Microsoft uretmæssigt vred armen om på Netscape. Dengang kom Microsoft successfuldt ud af bataljen.

Det var ikke tilfældet for fem år siden, da EU i en lignende sag tildelte Microsoft en milliard-bøde med klar besked om, at Microsoft skulle ændre sin forretningsmodel.

Denne sag blev anket, men blev endeligt afgjort i september 2007.

Microsoft nærlæser
EU-Kommissionens nye tiltalte blev leveret til Microsofts hovedkvarter i Seattle-forstaden Redmond i torsdags.

Microsoft er nu gået i gang med at nærlæse anklagerne og vil komme med et svar i løbet af de næste to måneder, lyder det.

Den nye sag - der bliver iværksat efter et års forundersøgelser - er den første i en hel række, som ventes at blive iværksat i den kommende tid.

Grundlaget for denne den første sag er en klage fra den norske browser-producent, Opera.

Internet Explorer er fortsat den klart mest udbredte browser i verden med en markedsandel på omkring 70 procent. Operas markedsandel er på omkring 0,7 procent.

Alternativt produkt
Nu er spørgsmålet så, hvordan sagen vil ende.

Fra flere sider lyder det, at håbet er, at EU finder andre veje end i den seneste afgørelse, hvor Microsoft blev beordret til at producere et Windows-alternativ, hvor Windows Media Player - der dengang var sagens kerne - ikke var bundlet sammen med styresystemet.

Det gjorde Microsoft, men salget af den ikke-bundlede version - der blev solgt til samme pris som den bundlede - var elendigt. Det var også tilfældet herhjemme.

Opera-chef John von Tetchner siger, at denne løsning ikke er attraktiv.

"Det er ikke, hvad vi er ude efter. Den eneste måde, hvorpå man kan give brugerne et reelt valg, er ved at fjerne IE helt fra Windows og enten erstatte det med en browser fra en konkurrent eller tilbyde en liste af browsere, som brugeren kan vælge imellem," siger han til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, IDGNS.

Sideløbende med den pågældende sag åbner EU en undersøgelse, der skal kaste lys over, hvorvidt Microsoft tilbageholder oplysninger for selskaber, der ønsker at gøre deres produkter kompatible med Microsoft Office.

Ligeledes vil EU kigge nærmere på interoperatibilitets-problemer med Windows server-produkter og Microsofts .Net-software, som ECIS (European Committee for Interoperable Systems) - der tæller blandt andre IBM, Sun, Oracle, Red Hat og Opera - har klaget over.

ECIS mener, at Microsoft med vilje tilbageholder vigtige oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre en succesfuld sammensmeltning med Microsofts produkter.




Kommentarer - Debatoversigt


Opera??
7 indlæg

Jens Jepsen
5 indlæg

Ja, men mener I så ?
5 indlæg

Apple next
43 indlæg

skruen uden ende
5 indlæg

rettelse
1 indlæg

Debat
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.