Online-reklamer forsvinder


Publiceret d. 27. januar 2009 kl. 15.58 | Antal kommentarer (9)


Annonce:
 
ANNONCE:
Tilbage til oversigten

Først blinkede de. Så poppede de op. Og nu blinker, popper de op og larmer på én gang.

Online-reklamer har vel næppe været nogen internet-surferes favoritindhold, men alligevel har de farvestrålende budskaber sponsoreret en stor del af indholdet på nettet i omkring 15 år.

De tider kan snart være forbi, spår fremtidsforsker Klaus E. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning.

"Kan du huske to eller bare én reklame, som du har set på nettet det seneste døgns tid? Nej, vel. Problemet med online-reklamer er jo, at de sjældent virker efter hensigten. Og samtidigt eksisterer de jo kun så længe, som reklamebureauerne kan overbevise virksomhederne om, at de virker," lyder det fra Klaus E. Mogensen.

Han mener, at tendensen med reklamedræbere - også kendt som ad blockere - vil slå endnu tydeligere igennem i 2009, fordi teknologien hele tiden bliver bedre og tilpasset de enkelte browsere, og folk i stigende omfang bliver fortrolige med at installere dem.

"Når krisen kradser, som den gør nu, så er der slet ingen tvivl om, at også selskaberne vil skære på reklameudgifterne. I et opsving reklamerer de efter devisen "går den - så går den". Nu sender de ikke reklamer på gaden, som de ikke er sikre på har den ønskede effekt," siger Klaus E. Mogensen.

Virale reklamer slår til
Research manager Anders Elbak fra analysehuset IDC spår, at mange virksomheder i krisen vil være tvunget til at tænke anderledes og kreativt på flere fronter - herunder også i sin markedsføring.

Han vurderer, at online-reklamemillionerne i stigende vil blive kastet efter søgemarkedsføring, som det blandt andet kendes fra Google Adwords.

"Desuden vil flere virksomheder forsøge sig med viral markedsføring - ofte suppleret med traditionel annoncering," siger Anders Elbak og henviser til kampagner fra blandt andre grænse-shopperne fra Fleggaard.

Hvor meget vil du give?
Traditionelt ønsker folk ikke at betale det store for indhold på nettet, og hvis reklamestrategien svigter - hvem skal så betale for at producere materialet?

"Man kan kigge på online-leksikonet Wikipedia, der tager frivillige donationer i modsætning til reklamer. De penge burde jo egentlig bare række til serverdriften, fordi det er brugerne selv, der producerer indholdet," forklarer Klaus E. Mogensen.

Han understreger, at indholds- og mediebranchen globalt set næppe vil forsvinde helt på grund af de manglende reklameindtægter i 2009, men branchen kan på længere sigt være tvunget til at tænke radikalt anderledes og opbygge helt andre forretningsmodeller.

Især services som prissammenligning på forskellige produkter vil gøre sig godt i forbrugernes øjne, mener Klaus E. Mogensen.

Tilbage til oversigten




Kommentarer - Debatoversigt


Vås!
3 indlæg

Skal vi lave en aftale.
3 indlæg

Vås og Userblockers
1 indlæg

Dårlig overskrift!
1 indlæg

Ikke kun de reklamerende virksomheder
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.