Internetudbyder atter på kant med netneutraliteten

USA's andenstørste internetudbyder er endnu engang i myndighedernes søgelys på grund af sin netværkspraksis, hvor bestemte typer data nedprioriteres.

Artikel top billede

Hallo, er du der?

Hvis kunderne hos den andenstørste internetudbyder i USA, Comcast, har svært ved at få hul igennem, når de anvender diverse IP-telefoni-tjenester, skyldes det måske, at de ikke anvender lige netop Comcasts egen "Digital Voice"-tjeneste.

I hvert fald har den amerikanske telestyrelse FCC endnu engang bedt Comcast forklare, hvordan selskabet behandler forskellige data-pakker i netværket. I et brev til Comcast antyder FCC, at Comcast nedprioriterer andre VoIP-tjenester end selskabets egen.

Ifølge The Register og Vnunet skyldes FCC's mistanke, at Comcast på sin FAQ-side skriver, at Comcasts egen VoIP-tjeneste ikke vil blive påvirket, når der er pres på nettet, mens det godt kan være tilfældet med konkurrerenternes VoIP-tjenester.

"Vi beder (også) om, at I giver en detaljeret begrundelse for Comcasts uensartede behandling af sin egen VoIP-service sammenlignet med dem, der bliver tilbudt af andre VoIP-udbydere på netværket," lyder det i FCC-brevet til Comcast.

Diskussion om internettets fremtid

Diskussionerne mellem FCC og Comcast startede, fordi Comcast tidligere blokerede for bestemte fildelings-tjenester på nettet. FCC meddelte internetudbyder, at det ikke er i orden at nedprioritere bestemte typer af data, for eksempel p2p-trafik.

Comcast nægtede dog i første omgang at føje myndighederne, og først efter længere tids debat, oplyste Comcast, at selskabet fremover ikke ville spærre for bestemte tjenester, men derimod skride ind over for de brugere, der trækker uforholdsmæssigt meget på nettets kapacitet.

Sagen mellem Comcast og FCC er på mange måder en prøveklud for netneutraliteten eller bruddet med samme.

Hvordan løser man problem med overbelastede netværk?

Mens nogle ser en regulering af data-trafikken som det, der kan sikre nettets fremtid, ser andre netop sådan en regulering som det, der kan betyde enden på det frie og åbne internet.

Udfordringen er, at det er svært at komme uden om problemet med overbelastede netværk, selv om man kan diskutere måden, som netværket bliver overvåget og styret på.

Det har tidligere fået Googles Vint Cerf, til at bakke op om, at data-trafikken på nettet bør reguleres, så stor-forbrugerne ikke er skyld i en dårligere service for alle de andre.

Uklare meldinger

Det er ikke kun i USA, at debatten raser. Før jul kom det frem, at den andenstørste internetudbyder i England, Virgin Media, vil begynde at overvåge trafikken på nettet for at kunne lægge restriktioner på BitTorrent-trafikken.

Det har blandt andet været til debat, om det er i orden, at internetudbydere benytter bestemte teknologier som Deep Packet Inspection og traffic shaping til at overvåge og styre data-strømmene på nettet. Danske teleselskaber har tidligere afvist, at de benytter den slags.

Det er dog endnu svært at få klare meldinger om, hvad man egentlig må som internetudbyder.

Da EU's telekommissær Viviane Reding sidste år var i København til en konference om netneutralitet, kom hun med en slags både/og-melding .

"Neutralitet på nettet skal sikre, at de to fyre i garagen kan lancere deres ide. Modstanderne mener, at neutraliteten forhindrer dem i at tjene penge. Som politiker skal jeg tage begge betragtninger med i mine overvejelser," sagde Viviane Reding.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

    Københavnsområdet

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S