ANNONCE:
Regnskabstal
Microsofts andet regnskabsår endte med en omsætning på 16,6 milliarder dollars, cirka 900 millioner dollars under det forventede.
Resultatet blev 4,2 milliarder dollars, 11 procent under samme periode sidste år.
Overskuddet rammer et plus på 47 cent per aktie, 6 procent under de forventede 50 cent per aktie.
Resultatet blev 4,2 milliarder dollars, 11 procent under samme periode sidste år.
Overskuddet rammer et plus på 47 cent per aktie, 6 procent under de forventede 50 cent per aktie.
Fyringen af de 5.000 medarbejdere vil ifølge Microsoft føre til en besparelse på cirka 1,5 milliarder dollars, svarende til 8,6 milliarder kroner, og nedbringe udgifterne i regnskabsåret 2009 med 700 millioner dollars.
Over hele feltet
Fyringerne sker inden for afdelingerne udvikling, marketing, salg, økonomi, jura, HR og it.
"Økonomien og det nedsatte forbrug inden for it har overgået vores forventninger for kvartalet, og vi har derfor handlet hurtigt med henblik på at reducere vores udgiftsstruktur og imødekomme konsekvensen," udtaler Chris Liddell, økonomidirektør hos Microsoft, i en pressemeddelelse.
"Vi forventer, at den økonomiske usikkerhed vil fortsætte resten af regnskabsåret og med sikkerhed føre til nedsat omsætning og indtægter det næste halvår i forhold til året før."
En af Microsofts største udviklingsafdelinger ligger i Danmark, men Microsoft Danmark har endnu ingen kommentarer til, hvorvidt Danmark bliver berørt af nedskæringerne.




