Sådan gør du det nemmere for udenlandske kunder

Klumme: Hvis du vil have internationale kunder i din e-butik, bør du oversætte den til flere sprog. Men hvordan markerer man valgmulighederne over for brugerne?

Artikel top billede

Hvis du laver en international e-butik, vil du sikkert oversætte den til flere sprog.

Det vil i hvert tilfælde være en rigtig god ide, da konverteringen fra besøg til salg stiger betragteligt, og da det giver mulighed for at blive optaget af de lokale søgemaskiner.

Det giver som regel rigtig gode resultater.
Men du skal også præsentere sprogene tydeligt på websitet, så folk opdager sprogene, og du derfor får noget for dine "oversætterkroner", og der står du foran en udfordring.

Rullegardin

Der er flere muligheder, og de to mest indlysende er i toppen af butikken at vise flag, der symboliserer de sprog du har i butikken.

Den anden mulighed er, at du laver et "rullegardin" hvor du skriver sprogene: "dansk, engelsk, tysk" etc.

Begge løsninger har sine fordele og ulemper, og dem vil jeg skitsere her:

Problemet med flag-modellen er, at en kunde fra for ­eksempel Venezuela ikke bliver specielt glad for at skulle trykke på det spanske flag for at få e-butikken på sit sprog.

Venezuelanere bor ikke i Spanien og har derfor ikke noget med spaniere at gøre. Der har man allerede fremmedgjort dem, og chancen for, at de køber noget, er nu reduceret kraftigt.

Man kan delvist løse den problemstilling ved at indkøbe en IP-adresse-database, som viser, hvilke lande folk kommer fra.

På den måde kan man vise det venezuelanske flag til kunder fra Venezuela og det spanske til dem, der kommer fra Spanien.

Det er en elegant løsning, men dog lidt mere teknisk besværlig og også dyrere, da en opdateret IP-adresse-base koster et løbende abonnement.

Hvad gør man med kunder fra Schweiz?

Problemet er også, hvad man gør ved kunder fra for ­eksempel Schweiz.

I Schweiz er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk de officielle sprog, så hvilket sprog skal det schweiziske flag pege på?

Dertil er IP-adresse-databaser ikke altid præcise, og det kan af og til give nogle mærkelige resultater for de besøgende.

En anden måde at gøre det på er som nævnt at skrive navnet på sproget, som de besøgende kan vælge via for eksempel et "rullegardin" i butikken.

Det vil betyde, at en person fra Venezuela ikke bliver fornærmet over at der står "spansk", for det er jo det sprog, de taler i Venezuela.

Men de bliver som nævnt fornærmede, hvis de skal klikke på det spanske flag.

Husk at sprogenes navne også skal oversættes til de andre sprog, det ser jo ikke godt ud for en tysker at hun skal trykke på "German", hun foretrækker nok "Deutsch". Så der skal noget arbejde til, men det lønner sig dog i længden.

Den løsning, vi har valgt i Spamfighter, er en kombina­tion af begge muligheder.

Vi har 19 flag, der symboliserer de 19 forskellige sprog, vi har oversat vores website til, og flagene skifter, alt efter hvor du kommer fra, så vi ikke får irriteret blandt andre venezuelanerne.

Dertil har vi et rullegardin med sprog, så schweizerne også kan være med. De må dog undvære rætoromansk,
i alt fald lige nu.

Martin Thorborg er medstifter af Spamfighter, ­administrerende direktør og stifter af Amino.dk
samt forfatter til bogen E-pusher.

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Sydjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS