For at starte med at besvare spørgsmålet i overskriften, så står en pose franske kartofler på 34,5 gram for en samlet CO2-udledning på 75 gram. Populært sagt tager klimaet altså mere på end den person, der spiser de franske kartofler.
Tallet fremkommer, hvis man sammenregner energiforbruget til at dyrke kartoflerne, transportere dem ind på fabrikken, omdanne dem til chips, sende dem ud til forbrugerne og endeligt bortskaffe posen (mere på walkerscarbonfootprint.co.uk om den britiske chips-producent Walker's Crisps).
Hvad skal vi bruge den oplysning til? Jo bedre vi kender virksomhedens energiregnskab, jo bedre kan vi drive virksomheden energieffektivt og dermed omkostningseffektivt.
Mange gange ligger der et stort energiforbrug hos underleverandører, som først bliver synligt, hvis man kigger ud over virksomhedens egen ramme og ser på hele leverandørkæden og den transport, der hører med. Mange gange kan vi få mulighed for at korrigere ting, der både er dårlig forretning og dårlige for miljøet.
Walker's Crisps har således brugt denne energianalyse til at ændre hele leverandørkæden og nedbringe det samlede transportbehov, hvilket både sparer CO2 og penge. Som et meget simpelt eksempel er der valgt nye kartoffelleverandører, der ligger tættere på fabrikkerne.
Der kan også foretages mere kompleks optimering af leverandørkæden, for eksempel ved at lade en del af besparelsen komme underleverandørerne til gode som en præmie for energirigtige inputvarer.
It er et vigtigt redskab på dette område. Der er for længst udviklet logistikprogrampakker, der kan finde den optimale forsyningsvej ved at se på lagerstørrelse, transporttid og forsyningssikkerhed. Nu skal dette optimeringsproblem udvides, så CO2 bliver en parameter på linje med de andre.
Miljø og omkostninger hænger sammen
It gør det muligt at få et klart billede af valgmuligheder og konsekvenser. Hvis en vare skal transporteres en kilometer, så kan det udlede op til 30 gange mere CO2 at gøre det med fly end med jernbane. Der er altså noget at komme efter ved at lave denne form for analyser.
RFID-chips kan gøre det muligt at følge de enkelte produkter hele vejen fra underleverandør og helt ud i butikkerne. Og i sidste ende handler det om at sætte forbrugerne i stand til at træffe et rigtigt valg, hvilket kan gøres gennem intelligente løsninger i detailhandlen, så der kan gives detaljerede oplysninger om hvert enkelt produkt helt ude ved hyldekanten.
It kan også skabe store gevinster gennem intelligent styring af transporten af varerne. Et stort udenlandsk transportfirma fik for nylig med bistand af IBM foretaget en samlet optimering af sin logistikstyring.
Gennem algoritmer, der både ser på pris, tid, lagerstørrelse og CO2-udledning er der opstillet et samlet billede af omkostninger og energiforbrug. På baggrund heraf har transportfirmaet valgt at samle sine 100 distributionscentre i hele verden på kun 40 nye centre.
De samlede CO2-udledninger er reduceret med 15 procent, og omkostningerne er nedbragt med 23 procent, hvilket er mere end nok til at finansiere projektet.
I den nuværende økonomiske situation er der ikke noget transportfirma i verden, der ikke har et skarpt fokus på sine omkostninger.
Tim Mondorf er IBM's nordisk ansvarlige for energi og miljø.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
