ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det er mange jobsøgende folk, der går rundt mellem standene på Jobworld Expo.
"Stemningen er ikke som sidste år," mener en jobsøgende og hentyder til jobmarkedet for blot et år side, da der var rift om stort set alt og alle.
Men der er ifølge firmaerne også gode muligheder for at blive ansat. I hvert fald hvis man kan udvikle i SAP, .net eller Java.
"Jeg troede, at du var sådan en it-nørd, vi kunne bruge," fortæller en rekrutteringsmedarbejder til mig efter, at vi har talt langt og længe om Java og SAP-programmering.
Men flere virksomheder er også på udkig efter potentielle nye medarbejdere, der ikke nødvendigvis er it-udviklere.
"Vi søger hele tiden dygtige folk. Forsvaret er ikke på samme markedsvilkår som resten af branchen," siger Lasse Nylander, it-specialist i Forsvaret.
"Som it-medarbejder i Forsvaret er man med til at sørge for, at soldaterne har den bedste opbakning og it-logistik."
De konkrete arbejdsopgaver i FKIT (Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste) kunne blandt andet handle om at udvikle på Forsvarets fælles SAP ERP-system. Men dybere informationen er desværre klassificeret.
Champagnen uåbnet
Flere af de forskellige stande på jobmessen har diverse særprægede konkurrencer. Her markerer SimCorp sig ved at have et skema med opgaver i programmering. En noget sværere opgave end blot at aflevere cv'et.
Præmien i konkurrencen er dog en iPod Touch som må siges at være i et andet prisleje end de små iPod Shuffle og champagneflasker, som man kan vinde ved andre stande.
Champagnen flyder da heller ikke på messen. Selvom der er nok kuglepenne, bolsjer og nøgleringe, så mærker de jobsøgende som sagt en noget mindre interesse fra virksomhederne end sidste år.
"Der bliver ikke flået så meget i os i år," fortæller Line Henriksen, freelance designer.
"Jeg bliver nødt til at gå rundt og spørge, om der er brug for mig. Sidste år var det lige modsat."
Men for virksomhederne er jobmessen en succes.
"Vi har talt med en masse potentielle kandidater, og her er især fire, som, vi synes, er rigtig gode," siger Tina Thuesen, HR-konsulent i SimCorp.
"Vi kan godt mærke krisen i form af, at folk i år er mere målrettede og langt mere ydmyge. De spørger ind til vores virksomhed og vil gerne i længere dialog med os snarere end blot at kaste et cv i hovedet på os."
Fortsættes ...



