Artikel top billede

Netneutralitet deler teleindustrien i to lejre

Mens de danske internetudbydere bedyrer deres uskyld, når det kommer til netneutralitet, er de canadiske og amerikanske kolleger klar til en benhård styring af trafikken.

Mens man her i Danmark endnu
ikke har fastlagt klare regler for
i hvor høj grad, internetudbyderene må sortere og prioritere i internettrafikken, er debatten i specielt USA og Canada mere fremskreden.

De canadiske telemyndigheder er i øjeblikket ved at fastlægge regler på området og har i den forbindelse forhørt sig om internetudbydernes holdninger til netneutralitet.

Flere ISP'ere mener, at det er helt i orden at pille ved trafikken.

En af de største internetudbydere i Canada, Rogers, mener ifølge Ars Technica, at det er helt nødvendigt at styre P2P-trafikken, fordi det går ud over mange brugere, når nettet bliver overbelastet.

Meldingen fra Videotron lyder, at det kan være gavnligt for ikke bare internetbrugerne men også samfundet som sådan. Der henvises ifølge Ars Technica blandt andet til, at man kan opnå øget kontrol over spam, virusser og børnepornografi.

Canada og USA vil styre trafikken

Da Computerworld tidligere på året interviewede formand for Teleindustrien, Jens Ottosen-Støtt, udtalte han, at han ikke ser noget behov for klarere netneutralitets-regler.

"Jeg har endnu ikke i praksis set antydningen af et problem, som kræver nogle særlige regler, som ikke ville kunne løses ud fra de gældende regler," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt.

Det er specielt i USA, problemerne med overbelastede netværk har fået internetudbyderne til at pille ved nettrafikken.

Den andenstørste internetudbyder, Comcast, har flere gange været i myndighedernes søgelys på grund af sin netværkspraksis, hvor bestemte typer data nedprioriteres.

Også den tredjestørste internetudbyder, Cox, har meddelt, at selskabet vil prioritere trafikken i nettet.

Og i dag skriver Reuters, at AT&T mener, at en styring af trafikken kan være nødvendig, fordi de tunge video-applikationer og lignende tynger netværket.

"Fremover vil vi se nærmere på applikationer som real time video, der vil kræve en eller anden form for styring," udtaler Bob Quinn, senior vice president i AT&T.

I England vil den andenstørste internetudbyder, Virgin Media, også begynde at overvåge trafikken på nettet for at kunne lægge restriktioner på BitTorrent-trafikken.

Nordiske dengser?

Også i Norge har man i længere tid debatteret netneutralitet. Derfor er de norske internetudbydere netop gået sammen om at slutte sig til Post- og Teletilsynets retningsliner på området. De går på, at internettet skal være så åbent som muligt.

"Branchen har vist stor villighed til at melde sit standpunkt til et vigtigt emne klart ud. At så mange aktører i branchen har en fælles opfattelse af, hvad netneutralitet indebærer, vil også gøre det lettere for andre at forholde sig til begrebet," udtaler telemyndighedens direktør, Willy Jensen, ifølge det norske TV2.

Hele debatten om netneutralitet er opstået, fordi presset på netværkene stiger i takt med, at flere og flere trafik-krævende nettjenester stiger i popularitet.

Og selvom den danske teleindustri altså ikke mener, at man har brug for decideret lovgivning på området, erkender Teleindustriens Jens Ottosen-Støtt, at presset på internettet stiger, og at det medfører udfordringer.

"Der kan komme et problem, men det er et helt andet og politisk problem. Hvordan vil man sikre, at der foretages de nødvendige investeringer i nettet, således at der bliver øget kapacitet til alle - hvis man fastholder, at stor-forbrug skal være gratis?"

"To procent af slutbrugerne bruger 90 procent af kapaciteten. Spørgsmålet er, om de 90 procent af slutbrugerne skal være med til at betale for det," lød det tidligere på året fra Jens Ottosen-Støtt.

Google har netop lanceret en række værktøjer på Measurement Lab, der skal afsløre, hvis internetudbydere fifler med net-trafikken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere