De fleste data er fast indhold eller digitale oplysninger, der bliver bevaret i sin originale form uden ændringer. Det gælder blandt andet billeder, arkiverede transaktioner, e-mails, præsentationer, forretningsdokumenter, kontrakter, lægejournaler og juridiske dokumenter.
EMC vurderer, at 80 procent af alle gemte data er faste, og at tallet vokser med 90 procent hvert år.
For mange virksomheder er det lovgivningen, der bestemmer, hvilket, hvor meget og hvor længe indhold skal opbevares.
Men når det gælder blandt andet compliance og god selskabsledelse, skal virksomhederne være i stand til at garantere for integriteten eller autenticiteten af bestemte data. De skal også sørge for, at de data, der vises nu, er magen til de oprindelige data og altså ikke er blevet ændret med tiden.
Den overflod af data, vi oplever i dag, kombineret med lovkrav og behovet for at gemme oplysninger i lang tid, skaber problemer. Hvordan håndterer vi oplysninger i forskellige formater fra forskellige kilder? Hvad sker der, når teknologi og hardware ændrer sig, og det bliver sværere og mere tidskrævende at hente ældre data?
Nyt sæt standarder
Hvad sker der med dataene, når en virksomhed lægges sammen med en organisation med andet it-udstyr og andre arbejdsgange? Og hvis det indebærer flere trin at hente data, hvordan ved vi så, at de ikke er blevet ændret undervejs?
Et nyt sæt standarder ved navn 'The Overview Extensible Access Method' har til formål at rydde op i kaoset. XAM fungerer som et abstraktionslag mellem forskellige styresystemer, applikationer til fast indhold (for eksempel til arkivering af e-mails, filer eller databaser) og software til administration af dataadgang.
Det giver brugeren mulighed for at hente data, uanset hvilken applikation, de er oprettet i. XAM simplificerer også migreringen af data fra ét disk-undersystem til et andet og fjerner behovet for specialiseret middleware.
Sådan virker det
XAM indeholder tre primære områder. XSet er den grundlæggende adresserbare dataenhed. En unik identifikation er tilknyttet data sammen med brugerdefinerede metadata - for eksempel filens oprettelsesdato, størrelse eller hvilket projekt dataene hører til.
XAM gemmer metadata i separate felter og forbinder dem til de originale data og opretter så ét dataobjekt. Brugeren eller systemet kan specificere, hvilke felter der skal kunne modificeres, hvilket er vigtigt, fordi ikke-modificerbare felter beskytter revisionssporet og garanterer autenticitet.
Et XSystem er en logisk samling af XSets, der kan give funktioner, der ligger uden for XAM's spændvidde - for eksempel sikkerhed, migrering, virtualisering og performance.
XAM Library implementerer en API, der dynamisk linker applikationer til storage-hardware. En applikation kan kommunikere med flere XAM-storage-systemer gennem såkaldte 'vendor implementation modules' (VIM), der minder om enheds-drivere.
Disse stykker leverandørskrevne koder oversætter XAM-anmodninger til enhedsspecifikke handlinger. På den måde behøver leverandørerne ikke at ændre deres produkter for at kunne bruge XAM - de kan nøjes med at skrive VIM'er og lade XAM ordne resten.
Videreudvikling af Centera
XAM bruger et søgesprog, XAM QL, der er baseret på SQL's 'Select statement'. XAM-forespørgsler er ikke lige så stærke som SQL's generelle forespørgsler, fordi XAM-storage-systemerne generelt er designet som dataarkiver og ikke som relationelle databaser.
XAM er en videreudvikling af et EMC-system ved navn Centera, der kom på markedet i 2002 og fokuserede på data med fast indhold. IBM begyndte at vise interesse for systemet i 2004, og Hewlett-Packard, Hitachi og Sun Microsystems sluttede sig til i 2005, hvor XAM blev præsenteret for Storage Networking Industry Association (SNIA) som en formel grænseflade.
Efterhånden som man arbejdede videre med XAM, udviklede det sig til at omfatte ikke-fast indhold.
I oktober 2007 demonstrerede SNIA vellykket interoperabilitet med hardware og software fra EMC, HP, Sun og Vignette. Ifølge SNIA viste det, at XAM kan adskille applikationer fra storage-systemer, hvilket betyder, at brugerne slipper for at være låst fast til én udbyder.
Oversat af Mille Bindslev
