MidtVest Bredbånd henter direktør i elselskab

Den kriseramte fibervirksomhed MidtVest Bredbånd har fået ny direktør. Henrik Brændgaard skal styre bredbåndsvirksomheden igennem den nuværende betalingsstandsning.

Artikel top billede

Foto: MidtVest Bredbånd

Det er en gammel kending af MidtVest Bredbånd, som bestyrelsen i dag har hentet ind på direktørposten.

Henrik Brændgaard, som er økonomidirektør i et af MidtVest Bredbånds ejerselskaber Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab, MES, skal nu også stå i spidsen for bredbåndsfirmaet, der er i betalingsstandsning.

Den nye direktør er udpeget, efter MidtVest Bredbånd har stået uden direktør siden i fredags, hvor den hidtidige chef Jan Jensen med omgående virkning forlod virksomheden. Bestyrelsen kunne ifølge formand Flemming Poulsen ikke blive enig med Jan Jensen om det fremtidige samarbejde.

Den nye direktør har ifølge en pressemeddelelse fra MidtVest Bredbånd for nogle år siden været en del af MidtVest Bredbånds ledelse, da virksomheden var i opstarts-fasen.

Snart deadline

Henrik Brændgaard skal være med til at finde en langsigtet løsning på problemerne i MidtVest Bredbånd. Virksomheden vurderes til sammen med ejerkredsen at have investeret omkring en milliard kroner i fiber.

Den nye direktør skal ifølge pressemeddelelsen formentlig afløses igen, når der kommer en mere langsigtet løsning på problemerne i selskabet.

I første omgang skal MidtVest Bredbånd have en løsning klar inden 2. april ellers skal ledelsen overbevise kreditorne og skifteretten om at opretholde betalingsstandsningen endnu længere.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job