ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
"Det er en katastrofe," erklærer han.
"Det handler om, hvorvidt det største internet-mediefirma skal have lov til at udnytte dets adgang til brugerdata til reklameformål. Google har længe påstået, at de aldrig ville begive sig ind på den form for reklamevirksomhed. Faktisk har de påstået, at de slet ikke havde brug for den slags metoder, og de har kritiseret andre, der gjorde det."
Google udtalte i starten af 2008, at selskabet ikke havde nogen planer om at begive sig ind på adfærds-baseret markedsføring. Det virker alligevel ikke, sagde de dengang. Marc Rotenberg mener, at den amerikanske handelskommission (FTC) bør stoppe Googles planlagte tiltag.
Planen blev annonceret onsdag på Googles officielle blog, og dets public policy blog. Google giver dog brugerne af siderne fra selskabets AdSense-netværk og YouTube mulighed for at ændre deres privacy-indstillinger, så de på den måde kan undgå at modtage de reklamer, der er specielt rettede imod dem.
Google overvejede kritikken fra forskellige grupper, inden de lancerede deres betaversion af det nye adfærds-baserede reklamesystem, skriver Nicole Wong, som er Googles deputy general counsel.
"Vi snakkede med mange brugere, individuelle kritikere og officielle eksperter," fortæller hun videre.
"Ved at lytte til dem og ved at have tillid til vores udviklere i det hele taget, har vi lavet et produkt, der ikke kun er i overensstemmelse med de private gruppers krav til beskyttelse af personlig data, men som faktisk på nogle områder går endnu længere."
Ifølge visse kritikere er Google det første firma, der tillader brugerne at se og ændre i deres markedsføringsprofil.
Underlødige metoder
Google kalder selv de målrettede reklamer for "internet-baseret markedsføring". Firmaet bruger ikke betegnelsen "adfærds-baseret markedsføring" eftersom det er en "uklar betegnelse, der ofte bliver forbundet med underlødige metoder," fortæller Christine Chen, som er talsmand for Google.
"Google tilbyder annoncørerne muligheden for at nå brugere, som tidligere har besøgt deres side, og for at nå brugerne via deres interesser, som de er klargjort ved hjælp af Google eller bestemt af brugerne selv på deres egen præference-side."
Center for Digital Demokrati (CDD), er en anden gruppe, der beskæftiger sig med privatliv på nettet, og den opfordrer Google til at lade brugerne tilmelde sig systemet i stedet for, som nu, at brugerne skal framelde sig. Jeffrey Chester, gruppens leder, roser Google for at tillade brugerne selv at ændre i deres markedsføringsprofil, men han mener stadig ikke, det er nok.
"Det er en ufærdig og fejlbehæftet foranstaltning," skriver han i en e-mail.
"Brugerne burde for eksempel have adgang til den applikation, som Google bruger til at målrette og indsamle data," bemærker han, ligesom han mener, at brugerne bør have at vide, om Google bruger neuro-marketing, viral marketing eller sociale netværk.
Desuden mener Jeffrey Chester, at Google skal love, at de ikke vil målrette reklamer mod brugere der er yngre end 18.
Fortsættes ...



