En sekstillion nye webadresser

WWW i de næste 20 år: Internettet er ved at løbe tør for ledige IP-adresser. Løsningen på problemet er fundet, men teknologien fungerer ikke uhindret sammen med det internet, vi bruger i dag.

Artikel top billede

For 20 år siden dukkede begrebet WWW op i verdens bevidsthed, og i denne måned fejres fødselsdagen for vores digitale motorvej.

Det internet, som vi anvender i dag, er baseret på HTML-sproget og en browser. Og det er netop den model, der blev skabt i marts 1989 på den schweiziske forskningsstation Cern.

Men hvad vil de næste 20 års udfordringer byde på?

Et af de områder, som vil forandre sig, er selve rygraden i internettet, i form af adresse-tildelingen.

fra 32 til 128 bit-adresser

Strukturen bag nettet holdes i dag på plads af en protokol, der hedder IPv4. Det er, som navnet antyder, version 4 af den såkaldte internetprotokol (IP), og det var den første version af denne protokol, der er basis for vores nuværende internet.

IPv4 benytter 32-bit-adresser, hvilket begrænser den til 4.294.967.296 unikke IP-adresser.

Fire milliarder IP-adresser kunne lyde af meget, men antallet af enheder, der er tilsluttet til internettet, stiger med raketfart. Samtidig er der et stort spild i forbindelse med uddelingen af adresserne, og det forventes derfor, at vi snart når til det tidspunkt, hvor vi løber tør for ledige adresser.

Og det er netop knaphed på adresser, der har sat tankerne om en ny version i sving. Afløseren til IPv4 hedder IPv6.

I IPv6 er der afsat 128 bit til IP-adresser. Det betyder at IPv6 understøtter op til 340 sekstillioner.

En sekstillion er et 1 efterfulgt af 36 nuller, og det svimlende tal ser på skrift således ud: 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.

Lad det være sagt med et samme: IPv6 er ikke et fremadstormende projekt i Danmark.

En maskine på DTU

Københavns Universitet har været med i et EU-projekt fra 2002 til 2005, hvor IPv6 er implementeret på forskningsnettets produktionsnet, således at IPv6 og IPv4 kører ved siden af hinanden i backbone og i forbindelserne til NORDUnet.

Der er dog i høj grad tale om et forsøg, og det bruges ikke til den daglige pakketrafik, men er mest af alt et forskningsforsøg, der nu samler støv.

DTU har en enkelt maskine, der kører IPv6, og her er tendensen den samme, lyder det fra Jan P. Sørensen, der er indehaver af DTU's eneste maskine med en 128 bit IP-adresse.

"Det kommer nok til at går nogle år endnu, før IPv6 for alvor kommer til at blive aktuel," siger Jan P. Sørensen, der stod bag EU-projektet på Københavns Universitet.

"Der er mangel på IP-adresser, ikke mindst i lande som Kina. Men i Europa og USA kan man godt følge med. Skredet vil ske hvis eksempelvis alle spillekonsoller og mobile enheder skal udstyres med en IP-adresse. Så bliver vi tvunget til at stampe flere adresser op af jorden," siger han.

Forstår ikke hinanden

Grunden til, at man ikke bare skifter til en ny protokol er, at der er tekniske problemer forbundet med at overgangen fra IPv4 ti IPv6.

"Det er to forskellige ting, der ikke umiddelbart kan snakke sammen," siger Jan P. Sørensen

"Man kan ikke bare slippe en IPv6-pakke fri på et IPv4-netværk, man er tvunget til at starte et parallelt netværk. Man kan benytte de samme fysiske ledninger, men routerne skal kende IPv6," fortæller han.

Samtidig skal servere og pc'er, der hægtes uden på routerne, også forstå IPv6.

"Det kræver ny software i mange af de store core-routere på internettet, og en udskiftning af et hav af ADSL-routere, der står rundt omkring i hjemmene, før det virker," lyder vurderingen.

Smutveje til IPv6

I lidt mindre målestok kan man skabe en lokal konvertering i form af en proxy-server, der kan tage imod en forespørgsel og oversætte denne mellem de to udgaver af protokoller.

"Det er den model, vi anvendte på Københavns Universitet, men det er ikke en model, der kan bruges som fundament for internettet," siger Jan P. Sørensen.

En anden smutvej til flere IP-adresser er NAT-servere, der kan give 250 ekstra numre på indersiden, men igen er der tale om en stakket frist, lyder det fra netværksspecialisten.

En reel overgang fra IPv4 til IPv6 kræver, at man opretter to udgaver af internettet med hver sin protokol. Bid for bid kan man så flytte til den nye IP-addressering.

I Danmark er IPv6 nærmest ikke eksisterende i dag, fortæller netværksmanden fra DTU til Computerworld. Og der kommer nok til at tage noget tid endnu før den vinder indpas.

"I løbet af et til to år, vil der for alvor begynde at blive mangel på IP-adresser," siger Jan P. Sørensen, der mener, at det kan blive konsoller og mobile enheder med egne ip-forbindelser, som kan komme til at gøre forskellen.

"Først når der kommer en killer-applikation, der kun kan køre på IPv6, vil vi se forandringen," siger han.

IPv6 standarden er defineret i RFC 2460.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Eldorado A/S

IT-supporter

Sydjylland

Sparekassen Danmark

Dataudvikler til IT og Operations i Hobro

Nordjylland

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Statens IT

Kubernetes specialister (junior-mid level)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S