Statens store it-projekt sat på standby

Modstridende meldinger hele dagen i går om fremtiden for Statens It endte i aftes med en fælles udmelding fra Finans- og Skatteministeriet om, at projektet sættes på standby.

Artikel top billede

"Den kortlægning, der ligger af det nuværende omkostningsniveau, er ikke så præcis, som man kunne ønske sig," siger direktøren for Statens It, Jan Cilius Nielsen.

Prisen for Statens It er for høj. Og det er hovedårsagen til, at Skatteministeriet og Finansministeriet i aftes trak i bremsen. Ministerierne udsendte en meddelelse om, at projektet med at centralisere Statens It, sættes på pause i en måned.

Direktøren for Statens It, Jan Cilius Nielsen, forklarer, at det største problem lige nu, er at finde en vej gennem den økonomiske side af projektet.

"Vi skal se, om vi kan finde en vej, som ikke er så investeringstung på den korte bane. Vi skal have et klarere billede over indtægtssiden, og det har hele tiden været planen, at det først foreligger i april-maj måned," siger Jan Cilius Nielsen og tilføjer:

"Når det viser sig, at opgaven er større end forventet, så er det nødvendigt at have et klart billede af de nuværende omkostninger, så man ved, at der er en fornuftig business case, og ikke bare gøre det på en forventning om, at det passer på det mønster, man havde tidligere."

Netop de nuværende omkostninger har været sværere at dokumentere end forventet.

"Det viser sig at være vanskeligere for Finansministeriet og os, end man havde regnet med. Det er jo hele indtægtssiden. Den kortlægning, der ligger af det nuværende omkostningsniveau, er ikke så præcis, som man kunne ønske sig," siger Jan Cilius Nielsen.

Behov for at komme videre

Han afviser, at det er specielt overraskende, at Statens It skal revurderes. For det har hele tiden været planen, at der skulle tages endelig stilling til projektet nu. Det er dog centralt for Jan Cilius Nielsen, at projektet ikke går helt i stå:

"Vi har behov for at komme videre i den ene eller den anden retning," siger Jan Cilius Nielsen.

Alt i spil

De nye oplysninger har altså fået Skatteministeriet og Finansministeriet til at bebude en tænkepause, hvor alle løsningsmuligheder tilsyneladende er i spil.

Det næste stykke tid skal ifølge meddelelsen bruges til:

"(...) at revurdere projektet, herunder vurdere, om det foreliggende projekt for Statens It kan gennemføres trinvist og ved lavere omkostninger, eller om der er behov for en anden model for konsolideringen af den statslige administrative it."

Dog understreger de to ministerier i meddelelsen, at konsolideringen af statens it-systemer stadig har høj prioritet.

"Det er den kreative del af det her. Kan der tænkes andre løsninger? Kunne man klare sig inden for de nuværende datacentre længere? Kunne man lave en rationel løsning ved at holde sig på nogle infrastruktur-områder? Det er vanskeligt at afgrænse præcist, inden arbejdet begynder, for man bliver nødt til tænke bredt," siger Jan Cilius Nielsen.

Større risici

Projektet rummer også større risici end forventet. Det er en anden af de vægtige grunde til, at projektet nu er sat på pause.

"Der er en del på den interne styring og organisering, der skal på plads, hvis man skal gøre det her fagligt forsvarligt, som ikke var forudsat i den oprindelige rapport," siger Jan Cilius Nielsen.

"Når du skal have flere ting ind i folden, så bliver risikoen større. Man havde heller ikke forudsat, at der skulle laves så mange interne systemimplementeringer i Statens It, som der er behov for," siger direktøren og forklarer, at det drejer sig om systemer til at håndtere porteføljen på en fornuftig, rationel og forsvarlig måde. For eksempel system-managementværktøjer og interne styringssystemer.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S