ANNONCE:
Når støvet efter slagsmålet om skyld har lagt sig, står det for mig stadig mere klart, at netop valg af udviklingsmetode, definitionen af kravsopfyldelse og succeskriterier, har afgørende indflydelse på, hvorvidt et offentligt it-projekt kan levere det forventede resultat.
9 ud af 10 offentlige it-projekter afvikles på den traditionelle "vandfalds-model" med krav om omfattende og detaljerede kravspecifikationer, før der kodes en eneste linje. Men en mere tidssvarende udviklingsmodel repræsenteret ved de agile metoder og principper synes at være en langt mere farbar vej for netop de ofte store og komplekse offentlige udviklingsprojekter.
Men udfordringen er måske ikke engang valg af metode, men snarere definitionen af hvad succeskriteriet for et it-projekt i det offentlige egentlig er?
Er det vigtigste, at det kontraktuelt aftalte leveres i tide og på budget (som Rigsrevisionen synes at foretrække), eller om de forretningsmæssige mål med projektet bliver nået? Eller med andre ord: "Operationen lykkedes, men patienten døde" eller om "Patienten blev rask"?
Den offentlige sektors tendens til at gøre digitale projekter alt for store og komplekse er uhensigtsmæssig. Der tænkes alt for meget i hele Storebæltsbroer fremfor at bryde projekterne op i mere overskuelige og hurtigt synlige størrelser.
Fortsættes ...



