Artikel top billede

Skype siger SIP og går efter erhvervslivet

TEMA: Skype integrerer med SIP-baseret telefoni for at få foden indenfor i virksomhedernes IP-telefoni. Analytiker vurderer, at Skypes løsning kan være attraktiv for virksomheder.

Nyheden er teknisk, men den kan have stor betydning for alle forretningsfolk.

Skype lancerer en betaversion af Skype for SIP, som gør det muligt for Skype-samtaler at køre via Session Initiation Protocol (SIP).

Det kan pludselig gøre Skype attraktivt for en række virksomheder, som har opbygget en SIP-baseret IP-telefoni infrastruktur.

Skype har igennem lang tid været kritiseret for at anvende sin egen proprietære protokol i stedet for SIP-protokollen som de fleste leverandører af IP-telefoni understøtter.

Gratis opkald til virksomheden

Med Skype for SIP kan virksomheder modtage opkald fra Skype-klienter, hvilket betyder, at virksomhedens kunder kan ringe gratis til virksomheden.

"Det er en erstatning for business 800 service," siger Chris Moore, senior product manager i Skype for Business til IDG News Service.

Medarbejdere, der rejser og arbejder væk fra kontoret, kan udstyres med mobiltelefoner med Skype-klienter og kan derved også ringe gratis til virksomheden.

Skype for SIP kan også anvendes sammen med klik-for-at-ringe knapper på virksomhedernes websites.
Internetbrugere med Skype vil via SIP blive forbundet til virksomhedens IP-telefoni, som viderestiller kaldet til en relevant medarbejder.

Chris Moore tilføjer, at når Skype-trafikken forbindes til virksomhedens telefoni-switch, så kan virksomhedens normale viderestilling, voice-mail og andre services anvendes.

Integration med eksisterende udstyr

For at gøre Skype for SIP tilgængeligt, installerer Skype servere i sit netværk, der oversætter fra Skypes proprietære protokol til standardbaseret SIP.

Ifølge Skype er virksomheden i gang med at teste SIP- interoperabilitet med IP-telefoniudstyr fra Asterisk, Avaya, Cisco, Nortel og Shoretel. Instruktioner for konfigurering af udstyret, så det kan understøtte Skype for SIP, er under udarbejdelse.

Betaversionen af Skype for SIP er tilgængelig for et begrænset antal interesserede og kan hentes på websitet Skype for SIP. Den nye service forventes at blive meldt klar i løbet af i år.

Ifølge Skype er virksomheden stadig i gang med at overveje prisen for den nye service.

Den nye service kombineret med mobiltelefoner med Skype-klienter kan gøre Skype interessant for virksomheder, der ønsker at reducere omkostninger, mener en analytiker.

Bider erhvervslivet på?

"Det her er det næste logiske skridt, hvis de ønsker at være aggressive i erhvervsmarkedet," vurderer IDC-analytikeren Rebecca Swensen.

Hun vurderer, at Skype business services i starten vil være mest attraktiv for små virksomheder, som er drevet af omkostningsbesparelser. De vil måske anvende Skype til al deres telefoni.

Store virksomheder, som kræver service-level agreements med garanteret oppetid og krav om sikkerhed, vil formentlig ikke basere al deres telefoni på Skype, vurderer Rebecca Swensen.

De store virksomheder vil formentlig være interesserede i at omlægge noget af deres telefoni til Skype for at reducere omkostningerne af nogle typer opkald og samtidig reducere kontraktstørrelsen med deres traditionelle leverandører, mener Rebecca Swensen.

"Hvis Skype kan reducere omkostningerne for mobiltelefoni mellem eksempelvis salgsstyrken og hovedkvarteret, så kan det formentlig vinde store virksomhedskunder," siger Rebecca Swensen.

"Bare fordi der er ikke er nogen SLA (Service Level Agreement, red.), betyder det ikke, at Skype ikke vil være attraktiv for store virksomheder," siger Rebecca Swensen. "Det betyder blot, at de ikke udelukkende vil basere sig på Skype."

Planlægger med flere erhvervstiltag

Skype for SIP er den tekniske del af en større erhvervssatsning, som Skype har iværksat. Virksomheden vil annoncere flere erhvervsrettede tiltag gennem 2009.

Deriblandt Skype-certificeringstræning for virksomheds-telefonimedarbejdere. Her vil der blive undervist i at konfigurere SIP gateways så de er kompatible med Skype's netværk.

Skype vil også lancere en helpdesk for virksomhedskunder gennem en tredjepart.

Sidste efterår lancerede virksomheden sin Skype for Business division. På det tidspunkt tilbød virksomheden Skype for Asterisk, som var en integration af Skype-klienter med open source Asterisk IP-telefoni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere