IDC: Finanskrisen åbner for billige storage-løsninger

Danske virksomheder har gode muligheder for store storage-besparelser, hvis de foretager en grundig sortering af kritiske og ikke-kritiske data, lyder det fra IDC.

Artikel top billede

IDC's europæiske chef for software-infrastruktur, Carla Arend, peger på, at tiden er inde til at give virksomhedens datacenter en overhaling for små penge. Foto: Mads Elkær.

"Lad være med at lade en seriøs krise gå til spilde," lød budskabet fra præsident Barack Obamas stabschef Rahm Emmanuel for et par dage siden.

Og den opportunistiske udmelding får opbakning fra analysehuset IDC's europæiske chef for software-infrastruktur, Carla Arend, når hun skal pege på danske virksomheders muligheder for at optimere deres storage på både hardware- og software-siden.

"Mange it-beslutningstagere har endnu ikke taget nogen strategisk beslutning med hensyn til besparelser på storage, hvilket der ellers er rig mulighed for midt i finanskrisen," forklarer hun på Storage Networking Industry Associations (SNIA) konference på Hotel Hilton i Kastrup Lufthavn.

Omkring 100 mænd og tre kvinder var torsdag mødt op for at høre om de nyeste trends inden for storage.

Køb sidst i kvartallet

I takt med at storagebehovet stiger i virksomhedernes datacentre, falder priserne nemlig på de allerdyreste løsninger, fordi storage-leverandørerne er presset af finanskrisen, ifølge IDC-analytikeren.

Hun fortæller, at storage-besparelserne især kan opnås på sekundære data, der ikke benyttes særlig tit, eller på data, som ligefrem bare bliver arkiveret for derefter at fylde diskene op.

De sekundære data beregnes i grove tal til at ligge på omkring 80 procent af virksomhedens samlede data-mængde.

"Jeg vurderer, at virksomhederne kan spare op mod 30 procent, hvis de foretager en grundig analyse af, hvilke data de har behov for i dagligdagen, og hvilke data de kan lagre på billigere storagesystemer. Men det er underligt nok de færreste firmaer, der foretager den slags analyser," understreger hun over for Computerworld.

Nordiske it-chefer outsourcer data

Hun siger, at de fleste virksomheder typisk kan opnå store rabatter på eksempelvis solid state drive-løsninger hen i mod slutningen af et kvartal, fordi leverandørerne på det tidspunkt er meget villige til at indgå handler for at nå deres salgsmål.

Et frisk pust i datacentret

Carla Arend påpeger samtidigt, at finanskrisen tegner et billede af to slutbruger-grupper:

"Der er dem, der spiller sikkert uden investeringer og samtidigt bare øger kapaciteten, og så dem, der analyserer og optimerer deres arkitektur ved at skifte storage-systemer og kigger på teknologier som deduplikering og virtualiseringsmanagement for at få mere ud af deres hardware," forklarer hun.

"Hos IDC regner vi dog med, at storage-priserne generelt begynder at stige igen i 2010, så det er nu, at tiden er inde til at tage et friskt kig på selskabets infrastruktur," fortæller Carla Arend.

Outsourcing af data

Ifølge IDC er storage ikke et område, som it-chefer i Europa regner med at spare på i det kommende år.

Slet ikke i Skandanavien, hvor mange firmaer ser en velfungerende it-infrastruktur inklusiv storage som et strategisk værktøj, der kan give konkurrencemæssige fordele.

De nordiske it-chefer er samtidigt også de mest villige til at kigge på alternative storage-løsninger som eksempelvis storage-as-a-service, hvor virksomheden får leveret ikke-forretningskritiske applikationer over nettet.

Carla Arend angiver, at 20 procent af skandinaviske virksomheder benytter sig af storage-as-a-service, hvorimod det tal ligger på omkring 14,7 procent på det europæiske kontinent.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect