Dansk cloud-forsker: Ingen grund til at frygte lock-in

Selvom specielt Amazon er en dominerende spiller inden for cloud computing-fødekæden, behøver man ikke frygte lock-in. Cloud-forsker mener, at et "åbent cloud-manifest" er en storm i et glas vand.

Artikel top billede

Frederik Orellana fra Niels Bohr Institutet forstår Microsoft, Google og Amazons modvilje mod et manifest, der skal sikre åbenhed og interoperabilitet og hindre vendor lock-in.

Computerworld kunne tidligere på ugen fortælle, at verdens store it-firmaer er uenige om cloud-manifestet.

Mens blandt andre IBM, Cisco, Sun, EMC og VMware bakker op om dokumentet, optræder vigtige cloud-spillere som Google, Amazon, Microsoft og Salesforce ikke på listen over virksomheder, der bakker op.

Men dermed kan man ikke anklage dem for modvirke åbenhed, mener Frederik Orellana.

"Den her sag er efter min mening lidt en storm i et glas vand. Det er selvfølgelig meget godt for nogle af de involverede parter at få skabt noget larm, og dem, som laver mest larm, er sjovt nok dem, som er forholdsvis små spillere i cloud-arenaen - altså stort set alle andre end Amazon, Google og Microsoft."

Frederik Orellana arbejder med grid og cloud computing og har tilbragt en del år i Schweiz, hvor han bl.a. arbejdede i forskningscenteret CERN.

I øjeblikket leder han et nystartet dansk projekt, financieret af Danish Center for Scientific Computing (DCSC), der går ud på at sammenkoble de danske universiteters supercomputer-ressourcer.

Cloud er kommercielt - og åbent

Han peger på, at sammenkoblingen og delingen af supercomputere på verdensplan - det såkaldte "grid," indtil nu ikke udviklet sig særlig hurtigt.

"Jeg tror til en vis grad, det skyldes, at arbejdet på denne sammenkobling er foregået i et lille eksklusivt miljø, som ikke er drevet af hverken hensyn til profit eller brugervenlighed. Vi følger med stor opmærksomhed cloud computing, der jo er drevet af kommercielle spillere med tusindvis af kunder."

Frederik Orellana vurderer, at Amazon - der ikke deltager i manifestet - i dag er den vigtigste og mest dominerende cloud-leverandør.

"Det er Amazon, der har defineret cloud computing fra starten, og det er stadig dem, der sidder på det. Men man kan ikke beskylde dem for at lave vendor lock-in."

"De tilbyder en åben snitflade og tilmed en masse open source-biblioteker til at snakke med snitfladen. At de så ikke vil skrive under på et eller andet dokument, synes jeg ikke man kan bebrejde dem," siger Frederik Orellana.

Frederik Orellana tror, at de ikke-deltagende parter har vægret sig ved at skrive under på noget, som de først er blevet præsenteret for meget sent i processen.

"Og det er ikke engang en specifikation, men derimod blot et holdnings-dokument. Jeg vil ikke bebrejde nogen, at de ikke skriver under på det dokument. I øvrigt er der jo ganske udmærkede semi-standarder på området, og de udvikles på den bedste måde, standarder nu kan udvikles på - nemlig ved at blive brugt."

Amazon nederst i cloud-fødekæden

Han henviser til Amazons web-service-interface, der er de-facto-standarden og allerede er implementeret i et par open source-projekter.

"Jeg er meget glad for den måde, cloud computing udvikler sig på. Det er drevet af brugerbehov og af, at der rent faktisk er nogle produkter, som kan bruges - og der er nogle interfaces, der stille og roligt tager form."

Han erkender, at interface-udviklingen i høj grad bliver drevet af en enkelt virksomhed, Amazon, men tilføjer, at interfacet netop er udviklet derhen, hvor kunderne ønsker det.

"Det har jeg svært ved at have noget imod."

Men er der ikke en risiko for, at vi om fem år kun har den ene cloud-spiller, der dominerer alt, så man som cloud-kunde ikke har nogen mulighed for at skifte?

"Nej, det tror jeg ikke - netop fordi interfacet er åbent. Det har vist sig, at det er forholdsvist let at implementere en klon af Amazons tjenester," siger Frederik Orellana.

DCSC og Frederik Orellana planlægger at deltage i et fællesnordisk projekt, der har som formål at etablere en fællesnordisk "computer cloud" på Island, hvor strømmen er bæredygtigt produceret og nærmest gratis.

"Til dette projekt agter vi netop at anvende open-source software til at etablere en klon af nogle Amazons tjenester."

Cloud-fødekæden

Frederik Orellana beskriver cloud computing som et fødekædesystem med flere lag, hvor Amazon ligger nederst.

De tilbyder virtuelle maskiner, som både kan kontrolleres via et web-service-interface, men også med et grafisk interface og et web-kontrolpanel.

"De tilbyder ganske enkelt maskiner, der er nederste led i fødekæden for en masse andre tiltag," forklarer Frederik Orellana og tillføjer, at man sagtens kan udskifte Amazon som det nederste led i fødekæden - for eksempel med det produkt, som Rouven Cohen, initiativtager til cloud-manifestet, tilbyder via sin virksomhed Enomaly.

Han peger også på projektet Eucalyptus (Elastic Utility Computing Architecture for Linking Your Programs To Useful Systems) fra University of California, som Sun har valgt at indgå et partnerskab med i forbindelse med deres eget cloud-produkt.

"Sun har publiceret et interface, som jeg vil tro kan ende med at udvikle sig til en rigtig standard, og den minder meget om Amazons. Man kan kalde det Amazons med visse udvidelser og forbedringer. Det synes jeg er en sund måde at gøre det på," lyder det fra Frederik Orellana.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS