Sådan forebygger du stress i it-afdelingen

Stress udvikler sig i disse år hastigt mod status som folkesygdom.

Cirka halvanden million fraværsdage og 30.000 hospitalsindlæggelser om året er relateret til psykisk arbejdsbelastning, vurderer Statens Institut for Folkesundhed.

Og it-afdelingerne er højrisiko-zone, for her mødes en række af de faktorer, der kan udløse stress, også kaldet stressorer. Det fortæller erhvervspsykolog og stress-rådgiver Tina Høholt fra rådgivningsvirksomheden ArbejdsmiljøCentret:

"For vidensarbejdere og især it-folk forandres ikke kun arbejdets organisering, men også arbejdets kerneopgaver hastigt. Der kommer hele tiden nye systemer, nye typer af opgaver, ny viden, nye værktøjer og så videre. Og inden for it-verdenen er der kun ekstra tryk på. Det kan for eksempel medføre, at medarbejderne føler, at de skal supporte på nogle systemer, som de selv kun har nået at få et overfladisk kendskab til."

Turbo på hjernen
I kortvarige stressperioder øges vores evne til at huske og koncentrere os, så vi kan præstere mere og hurtigere. Men ved en langvarig stressperiode af selv moderat karakter kommer hippocampus, som er den del af hjernen, der er center for blandt andet indlæring og hukommelse, på overarbejde. Tilmed ved man fra scanninger, at hippocampus skrumper ved langvarige stressperioder.

"Når hippocampus påvirkes på denne måde, kan korttidshukommelsen rumme færre elementer i kortere tid. Man får sværere ved at koncentrere sig om et problem, få overblik over opgaver og lagre ny viden, fordi den ikke når at blive overført til vores langtidshukommelse. Og så kommer man jo ind i en selvforstærkende negativ spiral, fordi man får endnu sværere ved at levere resultater til aftalt tid og kvalitet - endnu sværere at følge med," konstaterer Tina Høholt.

Derfor er det med Tina Høholts ord "temmelig katastrofalt" for en vidensarbejder at blive ramt på de kognitive funktioner.

Samtidigt med at hippocampus bliver mindre, vokser amygdala, som er den del af hjernen, der aktiverer centrene for følelser som frygt og angst. Hvis man er meget stresset, kan man for eksempel mærke det ved, at man kan få lettere til tårer, trækker sig tilbage eller får en kortere lunte, før man bliver aggressiv.

"Det er normalt hippocampus, der så at sige skal berolige amygdala. For det er hippocampus, der ligger inde med hjernens stresshåndtering. Men når hippocampus er på overarbejde, er det ikke længere muligt," forklarer Tina Høholt.

Hun møder i sit arbejde jævnligt stressramte, der ser stress som tegn på personlig svaghed - et mentalt brist. Men her er det altså vigtigt at forstå, at stress ikke mindst er en fysisk reaktion i hjernen på for lang tids overbelastning. Og i øvrigt at hippocampus som regel kan genvinde sin gamle størrelse og kapacitet - over tid.


Læs til sidst i artiklen:
Syv gode råd til it-chefen om stress.

Fortsættes ...