ANNONCE:
Christianhavns Skole
En af 74 folkeskoler i Københavns Kommune
Antal elever: 672
Antal computere: 84
Gennemsnitlig computertid pr. skoleår/elev: 25 dage
En af 74 folkeskoler i Københavns Kommune
Antal elever: 672
Antal computere: 84
Gennemsnitlig computertid pr. skoleår/elev: 25 dage
På Christianshavns Skole i København vil både lærere, elever og ledelse gerne sidde forrest i it-vognen, men et stramt budget har indtil videre bremset for de digitale ambitioner og placeret skolen på bagperronen.
"Lige nu ligger vores skole ikke så højt på it-parathed, fordi vi ikke har de fysiske rammer til at udfolde os på," erkender skolens afdelingsleder i læringsmiljøet Anders Boesen over for Computerworld.
Især det faktum, at skolens 672 elever må deles om 84 pc'er - svarende til én computer pr. otte elever - er ifølge Anders Boesen langtfra godt nok.
"Vi har naturligvis viljen til at gøre det bedre, men den økonomiske realitet er en anden. Hvis der skal være en pc til fem elever, skal vi ud og købe 50 nye computere, og det har vi simpelthen ikke råd til på et årsbudget," siger Anders Boesen.
Skolen har et årligt undervisningsbudget på 700.000 kroner. Når der er købt undervisningsbøger og arrangeret udflugter, rækker kassen sjældent til de store it-investeringer.
Seneste storindkøb
Sidste gang, skoleledelsen købte stort ind af it-udstyr, var i forbindelse med Undervisningsministeriets satsning på bærbare computere til landets 3. klasseelever fra 2004 til 2007, hvor skolerne og ministeriet deltes om udgiften.
Den ordning er dog stoppet nu til Anders Boesens store ærgrelse.
"Hvis den slags initiativer virkelig skal fungere, skal initiativet fortsætte, så alle klassetrin bliver udstyret med bærbare computere," siger han.
Med 16 computere i ét stort computerlokale, 24 bærbare pc'er til udlån og flere stationære computere fordelt i forskellige klasselokaler og mindre it-lokaler forsøger Christianshavns Skole at vride så mange ressourcer ud af maskinerne som muligt.
Fortsættes ...



