ANNONCE:
Samfundet står over for samme valg. Og ligesom virksomhedsledere går også regeringen og Folketinget rundt og spekulerer i, hvilke strategier, der er rigtige.
I forhold til at træffe strategiske valg kan de med god mening lade sig inspirere af de tre grundantagelser, virksomhedsledere også bør gennemtænke. Nemlig, hvad vil kunderne (borgerne) efterspørge på den anden side af krisen? Hvad tror man, konkurrenterne vil? Og hvilken virksomhed (samfund), vil man være?
Det er ikke ligetil. Vi ved endnu ikke, om finanskrisen skaber en mangeårig recession - eller om vi om kort tid kan ane udgangen på krisen. Vi ved ikke præcis, hvad borgerne vil efterspørge. Endelig ved vi ikke, hvad der vil ske i samfundene omkring os. Vi kan følge med i hvilke initiativer, der er sat i værk, at Island er krakket m.m. Men forudsigelseshorisonten er kort.
Men det, vi hver især har, og det politikere er sat i verden for, er at have holdninger til, hvilket samfund vi ønsker. Mange vil formentlig svare velfærdssamfundet. Mit svar er, at velfærdssamfundet anno 2009 er lig videnssamfundet.
På den baggrund bør ledelsesstrategien ikke kun være at søge ind til kerneydelsen - effektiv levering af den ydelse, der gør virksomheden særlig. Det bør også være en del af strategien. Men strategien må også satse på radikal innovation og på at levere ydelser, der følger med udviklingen.
Med det in mente kan man godt undres over nogle af de strategier, der anvendes i dag. Der er flere eksempler på, at vækstpakkerne sætter fokus på at få gang i væksten på samme måde som efter krisen i 30'erne - ved at sætte mænd i gang med skovle, øge forbruget etc.
Men det er kortsigtet. Og videnindholdet er til at overse. Strategier, der tages i brug, er udtryk for en "mere af det samme"-tankegang og "vente til det går over".
Fortsættes ...



