Artikel top billede

Hvornår køber IBM Sun? Spørgsmålet blafrer stadig i vinden, efter at de to selskaber ragede uklar hen over weekenden.

IBM-Sun: Forhandlinger brudt sammen

Suns bestyrelse afslog lørdag et formelt købstilbud fra IBM. Nu er fronterne trukket hårdt op mellem de to it-giganter. En handel er dog stadig realistisk.

Lige ved og næsten. Det var situationen i fredags. Lørdag afgav IBM så et formelt tilbud på en total overtagelse af Sun Microsystems.

Ifølge Wall Street Journal afslog Sun tilbuddet på omkring 39 milliarder kroner med begrundelsen, at det var for lavt.

Sun ønskede tilmed garantier fra IBM om, at Big Blue ville stå fast ved handlen, selv hvis den senere blev mødt af regulatoriske forhindringer fra konkurrencemyndighederne.

Kontrakt revet itu

En garanti, IBM tilsyneladende mente var for vidtgående.

Som modsvar har Sun valgt at rive eksklusivkontrakten, der gav IBM enerettigheder til at forhandle med Sun, i stykker.

Nu står det således Silicon Valleys andre giganter frit for at byde på det falmede Sun-imperium, der på sit højeste under dotcom-boblen havde en markedsværdi på 1.000 milliarder kroner.

En handel kan stadig falde på plads

Alt håb er imidlertid ikke ude, skriver Wall Street Journal.

Det er nemlig ikke usædvanligt, at parterne i de sene forhandlingsfaser trækker fronterne hårdt op for at prøve hinanden af, inden en endelig handel bliver indgået.

Handlen, der har været undervejs siden 18. marts, vurderes at være vigtigere for Sun end for IBM, idet Suns aktier forventes at brage til jorden, hvis IBM ikke overtager det nødlidende firma.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere