It-fagforening: Statens It skader branchen

Kaosset omkring det kuldsejlede Statens It er skadeligt for de statslige it-ansatte. Finansministeriet har fejlet, mener SAM-DATA's formand.

Artikel top billede

"Man udstiller staten som nogen, der ikke kan køre it-projekter. Dermed udstiller man de medarbejdere, der er ansat i staten, regionerne og kommuner som om, de er inkompetente," mener Pia Brade, formand for SAM-DATA. (Foto: Sisse Jarner/HK Samdata)

Det store prestigeprojekt Statens It er ude i stormvejr.

Selvom projektet ikke er gået helt på grund, bliver der øjensynligt behov for en slæbebåd og et langt sejt træk for at få det i mål, erkender direktøren for Statens It, Jan Cilius Nielsen.

Og den megen blæst har skadet it-medarbejdere i staten, mener Pia Brade, formand for SAM-DATA, der organiserer it-ansatte i både staten og det offentlige.

"Man udstiller staten som nogen, der ikke kan køre it-projekter. Dermed udstiller man de medarbejdere, der er ansat i staten, regionerne og kommuner som om de er inkompetente," siger hun.

It-folk bliver stemplet som fiasko

Og det er ikke tilfældet, mener Pia Brade. Medarbejderne ender i stedet som de store tabere.

"Problemerne med Statens It skyldes ikke, at statsansatte ikke kan finde ud af at køre it-projekter, for det kan de godt. Men det skræmmer folk væk, at vi konstant kan læse i aviserne, at staten og det offentlige i det hele taget ikke kan finde ud af at køre it-projekter," siger hun.

"Enhver it-medarbejder med en smule sans for karriere vil stille spørgsmålstegn ved at sidde i sådan en organisation, der gang på gang viser, at den ikke kan finde ud af at køre it-projekter," siger Pia Brade.

"Det er Finansministeriets skyld"

Hun er i stedet gal på Finansministeriet, som hun mener ikke har været opgaven voksen.

"Den udvikling, vi har set, er, at man går ud og sælger en brandgod idé på et meget løst grundlag. Man laver det på baggrund af nogle beregninger, som ikke holder i virkeligheden, og så går man ud og siger, at projektet nok er dårligt," siger hun.

Underfinansierede it-projekter

Pia Brade er overbevist om, at der er tale om en bevidst strategi fra Finansministeriets side. Det handler om at få projekterne ført igennem politisk, mener hun.

"Man vil ikke betale det, det rent faktisk koster. Jeg vil skyde på, at man konstant starter it-projekterne underfinansierede. Så kan det kun gå en vej, og det er at blive dyrere," siger hun og fortsætter:

"Bagefter udlægger man det som om, at det er it-projektet i sig selv, der er blevet dyrere. Jeg har en tro på, at man starter de fleste it-projekter underfinansierede, fordi det simpelthen er lettere for Finansministeriet at igangsætte underfinansierede projekter, fordi man så kan få dem solgt og vedtaget," siger hun.

Tvivler på Regionernes it

Efter problemerne med Statens it føler Pia Brade sig ikke overbevist om, at planerne om en lignende sammenlægning af regionernes it er helt gennemtænkte.

"Samtidig med, at man har sparket Statens it til hjørnet, så kommer man med regionsrapporten, der vil lave det samme. Så bliver det lidt underholdende, for så vil man lave et regionscenter på samme måde, som man vil lave Statens it. Gad vide, hvor godt et grundlag man vil lave regionerne på nu?," spørger hun tvivlende.

Hun savner i stedet flere svar fra Finansministeriet.

"Jeg mangler nogle klare udmeldinger. It-folkene er ikke interesserede i at få at vide, at det hele går i stå. De vil gerne vide hvorfor. Finansministeriet mangler de gode forklaringer," siger hun.

"Jeg savner, at de også kommer ud med en status på, hvordan det går. Man skal være hjerteligt velkommen til at erkende sine fejl, men det er ikke det samme som at gå ind og lukke døren og lade være med at sige noget," siger Pia Brade, formand for SAM-DATA.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect