Skat kan få svært ved at hente Intel-milliarder

Intel er havnet i skattemyndighedernes søgelys. Verdens største chipproducent beskyldes af Skat for at have overført milliardsummer uden om det danske skattevæsen.

Men de danske skattemyndigheder kan få svært ved at inddrive de 3,6 milliarder kroner, der er tale om.

Skat har ingen myndighed til at beskatte amerikanske selskaber, og i de to danske Intel-selskaber, Intel Copenhagen og Intel Denmark, er der en samlet egenkapital på omkring 850 millioner kroner ud fra de seneste regnskabstal.

Altså et noget mindre beløb end de 3,6 milliarder kroner, som Skat gør krav på.

"Man har ingen mulighed for krav mod moderselskabet i USA," fortæller Søren Friis Hansen, professor i selskabsret ved Syddansk Universitet.

"Generelt er reglerne omkring transfer pricing blevet strammet kraftigt de seneste par år. Men Intel skal stadig bedømmes ud fra de regler, der var gældende i 2002, da man solgte de immaterielle rettigheder til moderselskabet."

Intel har mange ankemuligheder
Indtil videre kan partnerne ikke finde enighed, så derfor har Intel nu indkaldt Skat for Landsskatteretten, så Skats milliardkrav kan afvises.

Hvis Intel ikke får medhold i Landsskatteretten, så har man i Intel mulighed for at anke afgørelsen til domstolene. Sagen kan så blive afprøvet ved by, lands- og højesteretten.

Men selv hvis domstolene ikke vil omstøde en afgørelse fra Landsskatteretten, kan det være svært for Skat at få pengene fra Intel.

It-boblen spøger
Det er Intels køb af den danske succesvirksomhed Giga tilbage i marts 2000, der nu risikerer at give bagslag for chipgiganten.

Skat mener nemlig, at Intel har overtaget Gigas værdier til en alt for lav pris, og derfor kræver Skat de 3,6 milliarder kroner af Intel.

"Værdiansættelsen af virksomheder er et kompliceret område. Grundlæggende kan man tale om to skoler inden for virksomheds-værdiansættelse," siger Sune Lauritzen, konstitueret kontorchef i kontoret for international selskabsbeskatning i Skat.

"Den ene metode er en værdiansættelse ud fra en betragtning om forventede fremtidige indtjeningsmuligheder, der kan henføres til virksomheden. Den anden er en markedsbaseret værdiansættelse, hvor værdien findes med udgangspunkt i sammenlignelige selskaber. Jeg kan dog ikke kommentere på konkrete sager, som Skat har kørende med borgere eller virksomheder."

Skat henviser i øvrigt til skatteforvaltningens paragraf 17, hvorfor man i Skat ikke kan udtale sig om konkrete sager, da der er tavshedspligt omkring erhvervsmæssige forhold vedrørende virksomheder.

Fortsættes ...