28-årige Martin Matthiasen har været efterlyst via Interpol i flere år, men er tilsyneladende forsvundet.

Interpol har efterlyst denne it-dansker i årevis


Publiceret d. 24. april 2009 kl. 15.58


Annonce:
 
ANNONCE:
 

John Trolle ikonfoto
John Trolle Rasmussen blev idømt seks års ubetinget fængsel for bedrageri, momssvindel og kursmanipulation.

Han efterlod sig i Memory Card Technology et banktab på 450 millioner kroner.

Læs mere om John Trolle Rasmussen.

Stein Bagger med hår
Stein Bagger er sigtet for bedrageri, dokumentfalsk og overfald på en forretningspartner.

Han har erkendt sig skyldig i svindel for 836 millioner kroner, men nægter sig skyldig i overfaldet.

Læs mere om Stein Bagger her.

Klaus Riskær_fantast_top
Klaus Riskær Pedersen er blevet idømt seks års fængsel for mandatsvig og bedrageri.

I forbindelse med salget af Cybercity for 1,4 milliard havde han blandt andet kanaliseret penge over i en familiefond.

Læs mere om Klaus Riskær Pedersen her.

Martin Matthiasen
Martin Matthiasen står på Interpols liste over efterlyste.

Den formodede momssvindler stod bag selskabets Solid Trading, der handlede med computer-komponenter fra Hongkong.

Solid Trading efterlod en ubetalt momsregning på 30 millioner kroner.

Først røg it-direktør Stein Bagger på en af Interpols lister, og i tirsdags røg hans makker Mikael Ljungman på listen over efterlyste personer. Dansk politi har dog også andre it-forretningsfolk i kikkerten.

I en helt anden sag vil politiet have fingre i den 28-årige Martin Matthiasen.

Han har været efterlyst via Interpol i flere år, men er tilsyndeladende forsvundet.

"Han er en af hovedmændene i Gul Feber-sagen," siger statsadvokat Jens Madsen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminaliet, også kendt som Bagmandspolitiet.

I sagen blev begået massiv momsvindel med salg af mobiltelefoner, hvor der tales om beløb på op imod 200 millioner kroner.

Sagen blev døbt Gul Feber af Bagmandspolitiet, fordi den havde forbindelser til Hong Kong.

Personligt stod Martin Matthiasen bag selskabet Solid Trading, der handlede med computer-komponenter fra Hong Kong.

Solid Trading blev anmeldt til politiet af Skat i 2004, da der viste sig at være en momsgæld på 30 millioner kroner.

Firmaet meddelte, ifølge flere medier, at det var gået konkurs og Martin Matthiasen gik under jorden.

Klar med beviser
Materialet ligger klar til en sag mod Martin Matthiasen, hvor politiet har både mails, chat-udskrifter og anden kommunikation mellem Martin Matthiasen og en anden dømt hovedmand i sagen.

"Han (Martin Matthiasen, red.) er den eneste, vi mangler i sagen, der ellers er afsluttet med domme på op til seks års fængsel og konfiskation af 90 millioner kroner," siger Jens Madsen.

Også en række medvirkende til svindlen har fået fængselsstraffe, oplyser Jens Madsen.

Selvom Martin Matthiasen billede er blevet luftet i forskellige medier, da Stein Bagger havnede på Interpols liste og de øvrige danske personer på listen også fik lidt opmærksomhed, har politiet ikke hørt noget nyt.

"Nej, vi har desværre ikke fået nye tips," siger Jens Madsen.

Statsadvokaten lader dog til at tage det med ophøjet ro.

Verden er blevet mindre - for eftersøgte
"Verden er ikke så stor, som den har været," siger Jens Madsen.

Han henviser til terrorloven og og de øgede digitale kontrolsystemer rundt om i lufthavne.

Men om Martin Matthiasen bliver fanget i forbindelse med det, tør statsadvokaten ikke spå om.

"Hvis man har venner og familie i Danmark, så er spørgsmålet, hvor længe man vil holde sig væk," siger Jens Madsen.

Flere danske medier beretter, at den efterlyste Martin Matthiasen skulle befinde sig i Dubai.

Han er også blevet beskrevet som en person med hang til store biler.

Lamborghini og en Mercedes 500 skulle angiveligt have været blandt de fortrukne transport-maskiner, efter at han flyttede fra Danmark.

Ingen rugekasse for forbrydere
Gul Feber-sagen er langt fra den eneste svindel-sag med stærke bånd til it-branchen.

De fleste kender til IT Factory og Stein Bagger, der har erkendt bedrageri for 831 millioner kroner.

Her var leasing-kontrakter krumtappen i svindlen.

Men også navnet Klaus Riskjær Pedersen klinger sikkert bekendt hos de fleste danskere.

Han blev i juni 2008 idømt seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig i forbindelse med salget af Cybercity for 1,4 milliarder kroner.

Ugerningen bestod blandt andet i, at nogle af pengene blev kanaliseret over i en familiefond.

Endelig er også John Trolle Rasmussen, der var direktør i den RAM-producererende virksomhed Memory Card Technology, blevet dømt seks års ubetinget fængsel.

Han blev i oktober 2008 kendt skyldig i at have begået bedrageri, momssvindel og kursmanipulation.

Men de mange sager får ikke Bagmandspolitiet til at stemple it-branchen.

"Nej, det er ikke en specielt skidt branche. Vi har dog af og til sager der, men det er også en stor branche," siger Jens Madsen.



Alle artikler om:
IT Factory, Jura, Ledelse, Mobiltelefoni, Samfund


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (2) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.