Artikel top billede

Ny version af OpenOffice klar efter påske

En ny version af frikodefolkets kontorpakke bliver lanceret lige efter påske. Udviklingen bevæger sig i to retninger.

Lige efter påskeferiens afslutning kan OpenOffice-folket se frem til at skulle opdatere kontorpakken.

Den 14. april kommer der nemlig en ny udgave af OpenOffice i version 3.1.

Versionen bliver strammet op på to fronter.

Der er to hovedprojekter i OpenOffice version 3x, fortæller Leif Lodahl, der er den danske talsmand for OpenOffice-gruppen.

"Det er forbedring af brugeroplevelsen og optimering af hastigheden. Det ene er noget, man ser meget tydeligt på skærmen, og det andet er noget, man oplever, når man arbejder med programmet," siger han.

På brugersiden vil OpenOffice være mere lækker og intuitiv, lyder visionen.

"Der kommer ikke voldsomt mange nye funktioner i den næste version, men de bliver tilgængelige på en anden og mere brugervenlig måde," siger Leif Lodahl.

Et eksempel er funktionen 'Ændringsstyring', hvor en kollega kan foretage rettelser og tilføjelser i et dokument i forbindelse med en gennemlæsning, fortæller Leif Lodahl.

Når man får dokumentet tilbage, kan man se kollegaens tilføjelser og vælge at indarbejde dem i teksten eller at afvise dem.

I version 3.1 bliver denne funktion tilgængelig i højreklik-menuen, så man fremover kan acceptere eller afvise ændringer direkte i teksten, i stedet for via en hengemt dialogboks.

"Det er jo ikke raketvidenskab, men det betyder, at funktionen bliver mere brugbar," siger Leif Lodahl.

Denne type rettelser kommer der mange af i version 3.1.

"Det er ikke godt nok, at det virker, der skal også fungere i praksis," lyder det fra Leif Lodahl

Speederen i bund

Den anden prioritet er hastighed, og det er OpenOffices akilleshæl, der denne gang er blevet arbejdet med.

"OpenOffice er blevet kritiseret for at regnearksdelen er langsom, og det forsøger man at gøre noget ved i denne opdatering," siger Leif Lodahl.

Man har gennemgået programmets arbejdsmetoder og fundet fejl og uregelmæssigheder, der har trukket tempoet ud af regnearksdelen.

Det er blevet strammet alvorligt op på områder som genberegning og den mængde data, der loades i forbindelse med opstart, fortæller han.

"Arbejdet er en løbende proces, og arbejdet er ikke færdigt, men i version 3.1 man vil opleve, at regnearksdelen er blevet hurtigere," siger OpenOffice-manden.

Opdateringen kan hentes fra 14. april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere