Log ind
Publiceret d. 22. maj 2009 kl. 07.00
| 
ANNONCE:
Kommuner og regioner kan vælge at aflevere til Statens Arkiver eller selv oprette et seperat, offentligt arkiv.
I praksis er der tale om data fra eksempelvis ESDH-systemer, forklarer arkivchef Kirsten Villadsen Kristmar fra Bevarings- og Kassationsafdelingen fra Rigsarkivet, hvor Statens Arkiver hører hjemme.
I årsrapporten fra Statens Arkiver står, at man i 2008 fik data tilsendt fra 241 statslige it-systemer - heraf fire ESDH-systemer.
På det kommunale område blev der afleveret godkendte arkiveringsversioner af data fra 162 it-systemer - heraf seks ESDH-systemer.
Fortsat er papiraflevering dog også en stor arbejdsopgave for arkivet, da der i 2008 blev afleveret ikke mindre end knap ni hylde-kilometer.
Seks TB siden 1970'erne
Siden 1970'erne er der tilsammen kun afleveret seks TB data til Statens Arkiver, oplyser Kirsten Villadsen.
Hun forklarer, at den lille datamængde skyldes flere forhold.
For det første siger arkivloven, at Statens Arkiver kun skal "sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder".
"Når Statens Arkiver ikke modtager alle de data, som den offentlige forvaltning skaber, skyldes det hensynet til de omkostninger, som er forbundet med bevaringen," siger hun.
I praksis bliver data vurdereret ud fra, om det har historisk værdi, herunder hvor stor en population data dækker, og væsentligheden af de oplysninger, som registret indeholder.
"Vi bevarer derfor alle væsentlige oplysninger om borgerne i det danske samfund, men for eksempel ikke oplysninger om myndighedernes interne administration. Dernæst ser vi på, om data findes i flere systemer, enten i samme form eller på aggregeret niveau, hvilket ofte vil være tilfældet.
Data bevares som udgangspunkt kun ét sted. Vi ser også på, om data i tilstrækkeligt omfang er publiceret, for eksempel i en rapport," siger Kirsten Villadsen.
Fortsættes ...
|
