Ophavsret-piraterne kan ikke udryddes

Leder: Hvorfor gør vi internet-udbyderne ansvarlige for ophavsret-piraternes aktiviteter?

Artikel top billede

Leder: Brugere, der deler andres værker uden at have betalt for varen, har eksisteret lige så længe som internettet i sin nuværende form.

Og lige så længe har pladeindustrien - og senere filmindustrien og andre, der lever af at producere og sælge indhold - været på piratjagt over hele nettet.

Kampen bølger stadig frem og tilbage.

Kampen mod ophavsret-piraterne er allerede og bliver stadig mere avanceret.

Softwarerobotter, filtreringsteknikker og manuel efterforskning anvendes til at bekæmpe piratkopiering af musik og film på internettet. Det er en kamp, der på ingen måder ser ud til at være tæt på en sejr for rettighedshaverne.

Tværtimod er det svært at forestille sig, at ophavsret-piraterne kan udryddes.

Som hackerne er ophavsret-piraterne en del af it-verdenens undergrund.

De er kriminelle med forskellige motiver og i mere eller mindre ond tro. Men fælles for denne teknologiundergrund er, at de på godt og ondt er en del af teknologiudviklingen.

De er i stand til at være et skridt foran og udvikle nye programmer og services, der gør det muligt at fortsætte deres forehavende på en ny måde et andet sted, når skruen strammes teknologisk og efterforskningsmæssigt af rettighedshaverne.

Ophavsretten er en vigtig sag og bør ikke tages let.

Clement Salung Petersen er ph.d. i jura og adjunkt ved Københavns Universitet.

Han forklarer det sådan:

"Ophavsrettighederne er vigtige i vores
samfund, men de kan også være meget indgribende. Der er både hensyn til ophavsmanden og til det omgivende samfund, og disse interesser er afbalanceret i ophavsretlovgivningen."

Læs hele artiklen med Clement Salung Petersen.

Vi har gjort net-udbyderne ansvarlige

Kampen mod ophavsret-piraterne skal fortsætte.

Det er en del af den kriminalitetsbekæmpelse, som foregår i et frit samfund. En interessant gråzone i den kamp befinder den danske virksomhed DtecNet sig i.

Selskabet afdækker, hvad der sker på fildelingstjenester rundt omkring i verden, og sælger den information til rettighedshavere og brancheorganisationer.

Markedsanalytiker og detektivbureau i ét

Meget af efterforskningen foregår i private virksomheder. Og det er nok uvant i et retssamfund som Danmark, men ikke nødvendigvis et problem.

Det er det til gengæld, at rettighedshaverne kan lægge sag an mod internetudbydere og få blokeret adgangen til hjemmesider eller lukke en internetbrugers internetforbindelse i sager om rettighedskrænkelser.

Det er gældende dansk lov.

Men reelt har vi, som Clement Salung Petersen forklarer, gjort internetudbyderne ansvarlige for ophavsret-piraternes aktiviteter:

"De ansvarlige bag Pirate Bay og AllofMP3 blev jo ikke inddraget i de sager, der handlede om at blokere deres hjemmesider. De eneste, der blev hørt, var teleselskabet, og teleselskabets indsats i den her slags sager er selvsagt halvhjertet, da de ikke vil bruge enorme ressourcer på at forsvare, hvorvidt alle mulige hjemmesider er ulovlige eller lovlige."

Det er ikke godt nok , at den ramme for jagten på ophavsret-piraterne, som vi har opstillet i Danmark, ender med at rette bager for smed. Det er vi nødt til at gøre noget ved.

For selvom langt de fleste sager løses med forlig med teleselskaberne og rettighedshaverne, så skal lovgivningen være indrettet, så det er ophavsret-piraterne, der bliver ramt og straffet.

Det er besværligt at jagte bagmændene og de skarpe teknologi- og løsningshjerner, der gemmer sig bag pirateriet på nettet.

Men der er ingen vej udenom. Det er en international politisk og politimæssig opgave.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos