Gratis mobillicenser til teleselskaberne er indirekte statstilskud, mener formand Pia Brade fra Samdata under HK.

Samdata: Teleselskaber skal ikke slippe gratis


Publiceret d. 30. april 2009 kl. 14.34 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Den danske stat administrerer, hvor mange mobiloperatører der har ret til at drive mobilnetværk i Danmark. Det gør staten ved at sælge licenser, der giver teleselskaberne ret til at bruge nogle bestemte frekvenser til at sende mobilsignalerne.

Sidst på året udbyder IT- og Telestyrelsen på ny licenser, som giver selskaberne muligheden for at gøre brug af LTE-teknologien, der understøtter endnu højere datahastigheder end dagens 3G-netværk.

Mobilselskaberne ønsker disse licenser gratis eller meget billigt, men nu melder it-fagforeningen Samdata sig ind i debatten.

"Fejlen ved at forære licenserne væk er, at man på den måde laver et indirekte tilskud til en enkelt branche, og det er ikke den rigtige måde at gøre det på," siger formand Pia Brade fra Samdata under HK.

I 2001 betalte selskaberne TDC, Orange, Telia og 3 næsten fire milliarder kroner til sammen for 3G-licenser. Nogle år senere betalte Sonofon en halv milliard for licensen, der blev ledig efter Orange. Prisen var alt for høj, mener teleselskaberne.

"Man kunne måske udbyde licenserne til en lavere pris, for det er vi slet ikke uenige i, men så kunne pengene føres over i offentlig it. Det gælder offentlige it-investeringer helt generelt, for der er behov for flere ressourcer for at få flere offentlige it-projekter til at fortsætte," siger Pia Brade.

Telebranchen imod auktion
Lige siden 3G-auktionen i 2001 har telebranchen tordnet imod endnu en auktion. I hvert fald imod beløb i den størrelse. Det er der bred enighed om i branchen.

Morten Christiansen, der er topchef i mobilselskabet 3, har tidligere udtalt til Computerworld, at branchen bør få licenserne gratis. Selskaberne har allerede én gang betalt for retten, er hans argument.

"Jeg tror ikke, at nogen af de fire operatører kan sige, at de kan undvære de her licenser, men jeg tvivler stærkt på, at nogen har brug for dem nu. Det er noget, vi får brug for i løbet af nogle år, og derfor er det fuldstændig urimeligt, at de (staten, red.) bestemmer, hvornår de skal udbydes, og at det skal koste penge," sagde 3-direktøren.

For nylig sagde administrerende direktør hos Telia, Jesper Brøckner, også, at politikerne bør holde igen med deres krav til teleselskaberne, når LTE-licenserne skal fordeles. 3G-auktionens model var forkert, påpegede han.

Samdata: Hvis det regner på it, drypper det på tele
Ifølge teleselskaberne betyder en ny dyr auktion, hvis den skulle finde sted, at udbygningen af mobilnetværket vil ske i et langsommere tempo. Samdata mener derimod, at den offentlige it-investeringer vil skabe en efterspørgsel efter mere båndbredde.

"Hvis man laver offentlige it-investeringer, så kommer bredbåndsforbindelserne af sig selv. Hvis det offentlige begynder at udbyde nogle gode borgertjenester via internettet udover dem, vi allerede har i dag, så vil kravet om højere bredbåndsforbindelser komme af sig selv. Både fra borgeren og det offentlige," siger Pia Brade.

Hun fremhæver Skat som eksempel.

"Jeg er sikker på, at Skats løsning har gjort, at Skat jævnt hen ad vejen har opgraderet dets teleforbindelser, fordi borgerne bruger skattemappen mere og mere," siger Pia Brade.

Videnskabsminister Helge Sander (V) sagde for nylig til dagbladet Børsen, at han genovervejer, hvordan licenserne skal udbydes. Det skete efter det første møde i Højhastighedskomiteen.

"Jeg har bedt deltagerne af komiteen som det første at se på de kommende mobillicenser, og jeg er klar til at ændre på den auktion, der skal finde sted," lød det fra Helge Sander for to uger siden.

IT- og Telestyrelsen har ikke fastsat en endelig dato for auktionen, men det skal ske i årets fjerde kvartal.




Kommentarer - Debatoversigt


Det med auktioner er en svær en.
1 indlæg

Hvorfor SKAL det koste penge?
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.