ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
I disse år er selskabet afsender af den ene katastrofe-melding efter den anden, og tiden nærmer sig, hvor selskabet må tage en drastisk beslutning.
Årets første kvartals-meddelelse er ingen undtagelse, og tilsammen tegner den lange stribe af dystre tal fra Motorola konturerne op af et kriseramt selskab uden en effektiv redningsplan.
Lad os først kigge på de rå tal for årets første kvartal for Motorola, der blot understreger en tendens, der har været længe undervejs.
Motorola solgte i kvartalet nemlig 14,7 millioner telefoner, hvilket er hele 12,7 millioner telefoner færre end i det tilsvarende kvartal i fjor.
Det drejer sig altså om noget, der ligner en halvering, hvilket gør Motorola til den af verdens fem største mobil-producenter - der tilsammen sidder på altdominerende del af markedet - der har solgt klart dårligst. Igen.
Selskabets andel på mobilmarkedet er i dag blot seks procent - en tredjedel af, hvad det var for blot to år siden og en fjerdedel af, hvad det var for tre år siden.
Katastrofe-kvartalet kostede samtidig Motorola 1,3 milliarder kroner i underskud. I samme kvartal sidste år tabte selskabet 'blot' en milliard kroner - eller godt 10 millioner kroner om dagen - og lod mobildivisionen sejle sin egen sø.
Kvartalet efter var lige så dyrt, mens Motorola i tredje kvartal tabte 2,3 milliarder kroner.
Forstærket af finanskrisen
Motorolas nedtur har varet længe og er blot blevet forstærket af finanskrisen, der har presset det globale mobilmarked ud i en opbremsning, hvis lige ikke er set i hele mobilbranchens historie.
Engang stod Motorola bag en række innovative mobilløsninger, der sendte hele mobilindustrien i nye retninger - som for eksempel verdens første klaptelefon, Star Tac.
Fortsættes ...



