ANNONCE:
It-Akademiet
Johnny Lüchau er løsningsarkitekt hos it-firmaet NNIT.
Han blogger blandt andet om unified communications på sin blog.
Johnny Lüchau er løsningsarkitekt hos it-firmaet NNIT.
Han blogger blandt andet om unified communications på sin blog.
Men det kan også gå galt.
Derfor bør enhver it-chef overveje en lang række ting nøje, inden beslutningstageren skriver under på kontrakten.
En af hovedreglerne er at få projektet forankret hos en bestemt person eller en bestemt gruppe, så projektet ikke bliver overladt til en, der kort efter forlader projektet. Der er nemlig tale om en proces, og den skal nøje følges.
Projektet skal have en konge
Det mener i hvert fald Johnny Lüchau, der er løsningsarkitekt hos NNIT.
"Virksomheden skal have det, som jeg kalder for en uc-konge. Det kan være et team eller en person, og det er en, som er med fra starten. Personen skal lave business casen fra starten, og personen sørger for at måle de steder i virksomheden, hvor kommunikation bruges meget, så man finder ud af, hvor der kan optimeres, inden man går i gang," fortæller Johnny Lüchau.
Han arbejder med unified communications internt i NNIT, ligesom han også hjælper kunder med at håndtere projekter af samme art.
Ifølge Johnny Lüchau er fordelen ved at finde en eller flere processer, som man måler, at firmaet senere kan måle, om det har haft en effekt at indføre unified communications.
"Det kan være en proces, hvor man måler behandlingstid eller antallet af 'sager', der behandles, så man kan måle effekten af unified communications-løsningen bagefter," påpeger han.
Følg op undervejs
Samtidig er det med til at give en bedre business case til den næste fase af udrulningen af unified communications i virksomheden.
"Uc-kongen følger så op på det undervejs, sørger for at kommunikere det ud, deltager måske i træningen og i alle de ting, der skal til, så han på den måde ejer projektet hen over en årrække. Det her er noget, der udvikler sig stille og roligt i kraft med, at teknologierne bliver mere modne, og folk begynder at bruge det på en ny måde. Det er ikke gjort med et halvt års pilotprojekt," siger han.
Han tilføjer, at det ikke behøver at være et fuldtidsjob, men det er bare vigtigt, at firmaet udpeger en person eller gruppe, der har kasketten - eller kronen - på, så kongen kan følge projektet til dørs.
"Også om et par år, når det bliver rigtig modent, og når man bygger det ind i sine applikationer, skal der være en, der går rundt og fanger de her muligheder og fortæller, hvad der kan lade sig gøre, så afdelingerne forstår at bruge det rigtigt," uddyber Johnny Lüchau.
Fortsættes ...




