Log ind
Publiceret d. 15. maj 2009 kl. 15.58
| 
ANNONCE:
Hvorfor nu det?
Med it i alting forventer vi, at teknologien spiller. Men selv de mest benyttede it-systemer og elektroniske løsninger har stadig levn fra en analog tidsalder og kan komme bag på os.
Derfor stiller Computerworld skarpt på små og store it-irritationsmomenter, der ikke umiddelbart giver mening i 2009.
Med it i alting forventer vi, at teknologien spiller. Men selv de mest benyttede it-systemer og elektroniske løsninger har stadig levn fra en analog tidsalder og kan komme bag på os.
Derfor stiller Computerworld skarpt på små og store it-irritationsmomenter, der ikke umiddelbart giver mening i 2009.
Indholdsfortegnelse:
Når det kommer til det digitale musikmarked, er det dog mindre gennemskueligt, hvorfor man eksempelvis ikke kan handle ubegrænset hos amerikanske iTunes eller andre udbydere af digitalt indhold uden for Danmarks grænser.
For mens amerikanerne kan fylde deres virtuelle indkøbskurve, må danskerne nøjes med eksempelvis den danske underafdeling af iTunes og andre udbydere, der ofte har et mindre udbud af de musiknumre, film og tv-serier, som online-amerikanerne kan svælge i.
Alternativet er at omgå de store indholdsbutikker med amerikanske kreditkort, falske adresser eller slet og ret hente indholdet fra en brugervenlig fildelings-tjeneste, hvor indholdet i værste fald vil være en ulovlig eksemplarfremstilling.
Men hvorfor skal det være så bøvlet at downloade musik fra internationale netbutikker?
Tredelt bøvleri
Bøvlet ligger hos netbutikkerne og pladeselskaberne, der i høj grad peger på regler om rettighedshavernes muligheder som stopklodsen for international handel med musik.
Internationale netbutikker som Apples iTunes og Amazon kan naturligvis selv vælge, at netop din favoritartist ikke skal være med på salgsrepertoiret i den lokale afdeling.
Det kan blandt andet skyldes overvejelser om opbygning af lokal kundeservice, kreditkortaftaler, markedsføring og downloadaftaler med rettighedshavere set i forhold til, hvor meget mere musik, de vil sælge, hvis de udvider musikudbuddet i det pågældende land.
Genklang af den analoge verden
Netbutikkerne kan samtidigt ikke altid selv vælge, hvilke geografiske områder, som de vil sælge deres musikrepertoire til.
Det bliver i stedet kontrolleret af producenterne - herunder pladeselskaberne - som udvælger sig specifikke markedsføringsområder, hvor det bedst kan betale sig at markedsføre og sælge musik.
Producenterne har naturligvis en interesse i at sælge så meget og så bredt som muligt for at fede deres kasser op.
Alligevel påpeger marketingdirektør Jesper Bay fra pladeselskabernes brancheorganisation IFPI, at der ikke er meget ræson i at forsøge at sælge en masse musik på det danske marked, som ikke bliver markedsført i Danmark, fordi numre uden salgspotentiale bare optager plads og fylder i administrationsarbejdet.
"Ofte giver den måde, pladeselskaberne udvælger samarbejdspartnere og måder at markedsføre sig på, en genklang af den analoge verden. Og de nuværende systemer med lokale aftaler tager nok en del tid at lave om på, hvis de overhovedet skal ændres i forhold til, at man skal sælge mest muligt," siger Jesper Bay.
Griber i egen barm
Han griber i samme åndedrag i egen barm og understreger, at pladeselskaberne skal holde gamle distributionskanaler op imod kundernes brugeroplevelser, der ikke skal forringes i forhold til konkurrerende kunstnere, der er nemmere at få fat på i en online-butik.
"Hvis vi som producenter skal tilbyde brugerne alt det, de ønsker at købe, så skal vi jo gøre det nemt og brugervenligt for dem. Forbrugerne skal jo helst ikke opleve, at de ikke kan hente tingene på nettet på en lovlig måde," erkender Jesper Bay.
Fortsættes ...
|
