CSC forsinker it-system til politiet


Publiceret d. 15. maj 2009 kl. 13.35 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
Polsag er navnet på det sagsbehandlingssystem, der skulle lette politiets arbejde og i sidste ende sende mere politi på gaden.

Men nu har it-leverandøren CSC meldt ud, at man ikke kan levere i år som planlagt.

Det skriver 24timer idag.

"Det er uheldigt, men it-leverandøren CSC er ikke klar," siger vicepolitichef Peter Carpentier, der leder it- og teleafdelingen hos Rigspolitiet.

Det kan imdlertid ikke komme helt bag på politiet, der sidste sommer vurderede CSC som en højrisiko-leverandør.

Forsinkelse og budgetoverskridelser
Polsag har været planlagt længe og er løbet ind i en lang række problemer.

Inden dagens meldning om yderligere forsinkelser var status på projektet følgende:

Samlet pris: 221 millioner kroner.
Forventet pris: 153 millioner kroner.
Overskridelse i forhold til estimat: 44 procent.
Forsinkelse i forhold til oprindelig tidsplan: 15 måneder.
Projektets varighed: Cirka seks år (forventet).

Krav om bod
I forvejen kæmper politiet med dobbelte indtastninger, hvilket har været et problem siden 2005.

Medarbejdernes repræsentanter hos politiet brokker sig da også i avisen 24timer over de elendige it-vilkår.

Rigspolitiets ledelse lader til at erkende, at der er et problem.

I hvert fald har ledelsen for nylig iværksat en analyse af styringen af it-projekter hos politiet selv.

Men den nye forsinkelse vækker alligevel harme i Folketinget, hvor flere partier kræver, at CSC skal betale bod.

"Helt klart. Det er der ingen tvivl om," siger retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til 24timer.

Iøvrigt har Dansk Folkeparti i flere omgange været ude og markere i forhold til poltiets it.

En ud af flere sager for CSC
Inden for de sidste par år har CSC været involveret i en række uheldige sager i det offentlige.

To af statens mest prestigefyldte it-projekter, moderniseringen af Skats systemer og Domstolsstyrelsens digitalisering af tinglysningen, er ramt af forsinkelser på halve og hele år.

Årsagen var problemer med leverancerne fra CSC.

Samtidig har seks ministerier været ude med en åbenmundet kritik af CSC's arbejde med ESDH-systemer i ministerierne.

I starten af 2008 forsvarede daværende topchef dog selskabets kompetencer i forhold til offentlige projekter.

"Historisk set har vi oplevet enkelte flaskehalse, og det er selvfølgelig ikke godt nok. Men vi har lært af vores erfaringer og har de ressourcer, der skal til. Husk på, at CSC er en global virksomhed, hvilket giver mulighed for at tilføre projekter de kompetencer, som er nødvendige," sagde Jesper Kryhlmand dengang.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra CSC til den seneste forsinkelse.

Dog tilfreds med driften
For nylig måtte CSC betale bod til politiet i forbindelse med et nedbrud.

Den var dog på beskedne 169.000 kroner.

Og politiet anså det som en engangsforestilling, selvom det var et vigtigt system for politiet, der blandt andet blev brugt ved efterlysning af personer.

"Helt generelt må jeg sige, at CSC leverer en meget høj servicekvalitet, når det gælder systemer i kørende drift," skrev it-chef Ole Sørsensen fra Rigspolitiet i en mail til Computerworld.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


2006-2008 tidspilde
1 indlæg

Suk. Atter engang skal vi lægge øjne og ører til de samme fejl i software udvikling af store systemer.

Tænk at være så amatøragtig at man igangsætter et it projekt der først skal være klar 6 år efter. Kors.

'November 2006: Politiet er klar til at tegne kontrakt om den endelige udvikling af Polsag' og 'September 2008: Designet godkendes. Konstruktionen af systemet går i gang'

Det er jo til at græde over. Hvad fanden har de lavet i 2 år???? Skrevet designs.... I guder.

Her 3 år efter bliver systemet forsinket. Med 100% sikkerhed fordi disse 'designs' ikke kom til at holde vand og trådte hindanden over tæerne.

Så resultatet er ENDNU et system det går langt over budget og tid... ENDNU en til statistikken over hvordan man ikke skal lave software.

Gad vide hvornår det siver ind hos disse 'IT firmaer' og statslige kunder? CSC burde jo ha advaret politiet om det her i 2006. Der er nemlig RIGTIG mange projekt folk derinde der har vidst at det ville ende sådan. Men nej, det blinde øje og det døve øre.... Kunden har ret.

Suk.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

360° er en integreret produktsuite til informationshåndtering og indeholder moduler til...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.