4 ud af 10 danskere er forsat it-analfabeter

Kim Jensen skrev:
Hejsa,

Fandt følgende 2 citater fra teksten:

Side 1: "40 procent af danskerne har decideret svage it-kompetencer, og at der ikke findes en målsætning om, hvornår eller hvor mange af de to millioner danskere, der i fremtiden skal lære noget mere."

Side 2: "Blandt gruppen af danskerne med ringe eller meget dårlige it-kompetencer er hele 73 procent uden beskæftigelse."

...
Ergo, kan man sådan set fortolk politikernes (og artiklens) ordlyd, som at der blandt den Danske arbejdsduelige befolkning er knap en tredjedel uden arbejde... Passer ikke helt sammen med arbejdsløshedstallene, som sidst jeg så dem lød på ca. 10% af dette, eller mindre end 3%.

Måske nogen kan uddybe dette ?

/Kim

Kære Kim,

Fejlen du påpeger er rettet. Meningen er selvfølgelig, at der i den befolkningsgruppe, der står uden for beskæftigelse, er 73 procent, der har svage it-kompetencer.

Michael Mortensen skrev:
Præcis! For hvad er en it-kompetence, hvornår er den lav og præcis hvor lav skal den være, så man bliver en it-analfabet.

Jeg var interesseret i at kende præmisserne for artiklen for at vide, om der kan tages højde for at hjælpe "brugere" på en bedre måde, når de er i kontakt med "it".

Kære Michael og Børge,

Det er jo en meget interessant diskussion af, hvordan man skal definere en it-analfabet.

Udtrykket bærer jo klang af, at vedkommende overhovedet ikke kan bruge it-teknologi.

Jeg har forsøgt at finde ud af oprindelsen for udtrykket, så bær over mig, hvis det bliver en lidt længere udredning.

I starten af 2007 lavede Teknologisk Institut den første udredning for danskernes it-færdigheder. Her viste undersøgelsen, at 38 procent af danskerne var i de to nederste grupper i deres undersøgelse. 20 procent i gruppe 0 og 18 procent i gruppe 1.

Gruppe 0 var defineret som den gruppe, der aldrig har brugt en computer, mens gruppe 1 var den gruppe, der havde en færdighedsscore på 0-40.

Computerworld skrev den første artikel omkring emnet den 21. februar 2007.
http://www.computerworld.dk/ (...)

Herefter skrev den daværende chefredaktør for Computerworld Mikael Lindholm en række ledere, der så kritisk på antallet af folk med ingen eller svage it-kompetencer, og hvor han lancerede udtrykket digital analfabetisme.

Allerede dengang var der en diskussion omkring emnet i denne artikel:
http://www.computerworld.dk/ (...)

Efter lidt tid kom en række organisationer og enkeltpersoner til at komme på banen, herunder Mads Tofte, rektor for IT Universitetet samt Klaus Kvorning Hansen, direktør for udvikling og service i PenSam. De skrev et debatindlæg den 18. juni i Politiken, hvor der blandt andet står: "Her viser det sig nemlig, at næsten 40 procent af danskerne er it-analfabeter."

Her referer de til de 38 procent, der definerer gruppe 0 og gruppe 1.

Ligeledes bragte Politiken den 7. oktober 2007 en citathistorie (betyder, at Politiken har sendt den til Ritzaus Bureau for at få den bragt gennem der), med overskriften "Danskerne er digitale analfabeter.

I artiklen står der: "Selv om Danmark for nyligt blev udråbt til verdens bedste it -nation, er op mod 40 procent af danskerne så dårlige til at begå sig i den digitale verden, at de kan betegnes som digitale analfabeter."

Historien kørte så videre i det danske mediebillede både på selve dagen og dagen efter.
Resten er historie, og nu henviser politikere, medier og virksomheder tilbage til rapporten fra 2007 og betegner de to grupper med de ringeste it-færdigheder som it-analfabeter.

For at vende tilbage til det korrekte i at benytte termen it-analfabet. Adam Arndt, medarbejder i IT- og Telestyrelsen, havde dette svar til Computerworld tilbage i 2007.

"Rapporten benytter ikke betegnelsen "IT-analfabeter", den opdeler derimod befolkningen i 4 niveauer af IKT-kundskaber som beskrives på side 24 i rapporten.
Desuden benytter de den engelske term "digital literacy" i forbindelse med deres forslag om etablering af et IKT-barometer til at måle færdigheds-udviklingen over tid:
"At være "digital literate" betyder at kunne søge og finde information, strukturere information og omsætte den til relevant viden og at kunne navigere og kommunikere online med andre."

Da de to grupper med de ringeste it-færdigheder har meget dårlige muligheder for at opfylde kravene for at være "digital literate", må de så være "digital illiterate".

Et andet spørgsmål, der kunne være relevant at stille, ville være, om en person er analfabet, hvis de kun kan forstå 0-40 procent af et brev fra det offentlige?

I den seneste undersøgelse lavet af Dansk Statistik for IT- og Telestyrelsen har de brugt de samme metoder som undersøgelsen tilbage i 2007. Det betyder helt konkret, at rapporten stadigvæk bruger de samme grupper som i 2007. Hvis man lægger de to ringest stillede grupper sammen, så får man 41 procent. 19 procent af befolkningen var i år i gruppe 0, mens 22 procent var i gruppe 1.

Overskriften i denne artikel bruger altså de samme termer om it-analfabetisme, der har været brugt siden den første rapport blev udarbejdet. Termen er ikke brugt hos Dansk Statistik, Teknologisk Institut eller IT- og Telestyrelsen. Derimod er den brugt siden 2007 af politikere, landsdækkende medier samt virksomheder og NGO'er.