Google Wave samler dit online-liv i ét værktøj

Googles dansk-udviklede værktøj, Wave, skal være limen, der binder online-tjenesterne sammmen. Vi kigger nærmere på tjenesten.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Google har frigivet en tidlig udvikler-version af et kollaborations- og kommunikationsværktøj, der samler alt fra e-mail og instant messaging over blogs og wikier til multimediehåndtering og dokumentstyring.

Den ny web-applikation ved navn Wave - der har haft to danske brødre i udviklingsgruppen - kan sammenlignes med en schweizerkniv af online-tjenester til forbrugerne og er muligvis et af de mest risikable og ambitiøse projekter fra Google i årevis.

Wave har været på tegnebordet i omkring to år og har potentialet til at trække folk væk fra populære produkter som Gmail, Google Dokumenter, Google Talk, Picasa, Blogger og Websteder samt fra lignende produkter fra konkurrenter som Yahoo, Microsoft og AOL.

Men der er også risiko for, at Wave flopper, hvis ikke folk forstår, hvad det kan bruges til, eller hvis de ikke kan overtales til at opgive deres e-mail, blogging, instant messaging og andre løsrevne online-tjenester.

Samlet webapplikation

Hvad der end er i kortene for Wave, er det et modigt forsøg fra Google på at give folk en ny samlet web-applikation, der kan opfylde deres behov for kommunikation og indholdsskabelse i stedet for at integrere virksomhedens vifte af separate online-tjenester.

At Wave har en høj stjerne i Googles planer er tydeligt ud fra den store mængde rampelys, applikationen har fået ved virksomhedens udviklerkonference Google I/O i sidste uge.

Åbningstalen torsdags handlede udelukkende om Wave, hvor de to stiftere af projektet og projektlederen gav en lang og detaljeret demonstration af værktøjet.

"Vi satser på, at Wave gør et meget stort indtryk, men meget afhænger af vores evne til at forklare potentialet for brugerne. Det er en del af årsagen til, at vi frigiver den tidligt til udviklerne," oplyser medstifter af Wave-projektet Lars Rasmussen i et interview.

Fordi Wave er et dristigt koncept, som kan være krævende for slutbrugerne at forstå, ønsker Google at få gang i en samtale om produktet, flere måneder før det bliver tilgængeligt for forbrugerne, fortæller han.

Limen, der binder tingene sammen

Ernest Lombardi, som er webudvikler hos Sapphire Technologies, var "helt overvældet" efter at have oplevet præsentationen af Wave.

"Det er simpelt, genialt og vigtigst af alt åbent. Under præsentationen så jeg for mig, at Wave vil få betydning for alt fra forskningsmiljøet over kollaborativ forfattervirksomhed til lovgivningsprocessen på både statslige og føderale niveauer," fortæller Lombardi via e-mail.

Lombardi forestiller sig allerede mange måder, Wave kan være brugbar for nogle af hans kunder, som er interesserede i kollaboration, opbygningen af communities og sociale netværks-agtige grænseflader.

Han mener, at Wave har et stort potentiale til at blive revolutionerende.

"Wave er navngivet meget passende, da det har potentialet til at vaske det væk, som vi nu anser for at være internettet. Det er ikke svært at forestille sig nettet, som vi kender det, blive til et evigt voksende øhav med Wave-baserede øer", siger Lombardi.

Analytiker fra Gartner Ken Dulaney, som også var til I/O, blev også meget imponeret af Wave.

"Dette er et af de bedste produkter, jeg har set i de sidste fem år," siger han.

Det er tydeligt, at Wave udgør en væsentlig evolution for internet-kommunikation særligt for e-mail og instant messaging, og brugere af Gmail vil med tiden migrere til Wave, mener han.

Producenter af konkurrerende web-mail og instant messaging-tjenester vil være nødt til at reagere med deres egne modstykker til Wave, for ellers vil deres brugere også skifte til dette produkt fra Google, mener Dulaney.

Blogs og meget andet

Men Waves tiltrækningskraft strækker sig ud over e-mail og instant messaging, da det også leverer en bred vifte af andre funktioner såsom blogs, wikier, fotohåndtering og kollaborativ dokumentstyring og kan udvides i vid grad af tredjeparter takket være dets åbne arkitektur og API'er, påpeger han.

"Det udgør limen mellem en masse ting, der indtil nu har været separate produkter," forklarer Dulaney. "Det er her, brugerne kommer til at ville være."

Selv efter at have arbejdet på produktet i omkring to år opdager Rasmussen og de andre medlemmer af udviklingsholdet bag Wave stadig nye anvendelsesmuligheder for værktøjet, så han er helt klar over, at slutbrugerne ikke automatisk vil forstå muligheder ved Wave.

Det er igen derfor, at Google besluttede at dele Wave med udviklerne tidligt.

"Det er et godt tidspunkt for udviklerne at begynde at tage API'erne op og bygge fede applikationer og udvidelser, så vores brugere og deres brugere kan få fornøjelse af alle disse ting sammen, når vi lancerer Wave senere i år," forklarer Rasmussen.

Rasmussen og hans bror, Jens, som er den anden medstifter af projektet, har lært, hvor gavnligt det kan være for et Google-produkt at have et entusiastisk miljø af udviklere omkring sig.

Alle kan tilføje

Grundlæggende gør Wave det muligt for folk at skabe et dokument, som adskillige andre sideløbende kan tilføje formateret tekst, multimedier, gadget-applikationer og feeds, på samme måde som folk interagerer på eksempelvis instant messaging. Disse "bølger" af tilføjelser kan rulles tilbage i en oversigt over dokumentets udvikling.

Tiden vil vise, om Wave kommer til at kannibalisere Gmail og andre af Googles populære produkter, men virksomhedens innovationskultur overtrumfer bekymringer af denne slags.

"Der er ingen grund til at holde op med at innovere, bare fordi vi har en vifte af meget populære produkter - tværtimod. Vi bør altid blive ved med at forsøge og blive ved med at lave nye, bedre ting," siger Rasmussen.

Wave er bygget på Google Web Toolkit ved hjælp HTML 5, som er den seneste version af internettets markup-sprog, og har et sæt [http://code.google.com/apis/wave]API'er[/url], der er designede til at lade udviklerne udvide dets funktionalitet og integrere det i andre internet-tjenester. Den underliggende protokol er designet til såkaldt "open federation," hvilket betyder, at der er indbyrdes kompatibilitet mellem forskellige tjenester, og Google planlægger at frigive Wave-koden som open source.

Google forventer at holde Wave i en udvikler-version i mindst nogle måneder endnu. Til at begynde med er det også kun udviklere, der var til Google I/O, der har fået adgang til Wave. Google vil dog senere udvide adgangen til flere udviklere.

Rasmussen advarer, at Wave-koden vil virke noget usleben, så interesserede bør være af den eventyrlystne type, som trives som early adobters og som deltagere i evolutionen af et nyt produkt.

Selvom Wave ikke har en indbygget "venne-funktion," så forventer Google, at udviklerne vil bygge integrationsgrænseflader til sociale netværkssites. Under præsentationen viste Wave-holdet en tidlig version af en integration med Twitter.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS