Microsoft vs. Google: Kampen når nye højder

ComputerViews: Google og Microsoft bekriger hinanden i et af it-historiens mest innovations-krævende oprustnings-kapløb. Med Googles Wave og Microsofts Bing når kampen nye højder.

Artikel top billede

Den seneste uge har budt på to yderst interessante produktlanceringer fra henholdsvis Microsoft og Google.

Microsoft relancerede deres søgemaskine Live Search under navnet Bing, et web-produkt der skal forsøge at tage kampen op med den altdominerende søgemaskine fra Google.

Google, derimod, frigav en tidlig udvikler-version af et samarbejds- og kommunikationsværktøj ved navn Wave, der skal binde e-mail, chat, blogs, billeder, videoer, dokumenter og wikier sammen. Var der nogen, der sagde SharePoint-alternativ?

I det hele taget har de to software-giganter uhyre travlt med at komme op med innovative tjenester og applikationer, der skal gøre livet sværere for modparten.

Det har de på hylderne

En aktuel liste (ikke prioriteret) over kamp-disciplinerne i it-giganternes uofficielle verdensmesterskab ser således ud:

Kontorpakker: Google Apps vs. Microsoft Office
Samarbejdsværktøjer: Google Wave vs. Microsoft SharePoint
Søgemaskiner: Google vs. Bing
E-mail: Gmail vs. Hotmail
Chat: Google Talk vs. Messenger
Cloud-platforme: Google App Engine vs. Windows Azure
Operativsystemer: Google Android vs. Windows
Partner-programmer: GAPE vs. Microsoft Partner Program.
Browsere: Google Chrome vs. Internet Explorer
Sociale netværk: Orkut vs. Live Spaces
Billeder: Picasa vs. Windows Live
Kort: Google Maps/Earth vs. Bing Maps/Virtual Earth

Der er naturligvis masser af men'er forbundet med en liste som denne, men det ændrer ikke ved den grundlæggende tendens: De to selskaber ligner hinanden mere og mere.

Stadig forskelle

Ja, Windows er andet og mere end Google Android. Men hov, se nu der - pludselig er Android ikke længere kun OS på mobiltelefoner, men også på netbooks.

Nej, Google kan ikke matche Microsofts stærke partner-program, men Larry Page, Sergey Brin og Eric Schmidt forsøger skam alligevel ved at lade andre virksomheder videresælge og supportere Google Apps.

Og ja, der er stadig områder, hvor de to selskaber ikke umiddelbart har grund til at frygte hinanden.

I flæng kan nævnes, at Microsoft er ene om at have sine serverprodukter, herunder virtualiseringen, Dynamics, .Net-platformen, Surface, Zune, Xbox og Silverlight.

Til gengæld har Google produkter som YouTube og Blogger.

Men til trods for det, og selvom der naturligvis er forskel i kvaliteten, kompleksiteten og anvendelsesmulighederne i de forskellige produkter, som selksaberne har til fælles, er der ingen tvivl om, at de to selskaber er hinandens største konkurrenter.

Milliarder på spil

At det ikke er for børn, når Microsoft og Google bider skeer med hinanden, blev blandt andet illustreret sidste år, da Microsoft ville købe Yahoo for 224 milliarder kroner i et forsøg på at ryste søge-tronen under Google.

Selvom Google siden stiftelsen i 1998 har været ude i et af verdenshistoriens mest bemærkelsesværdige vækst-eventyr, mens Microsoft har kæmpet med milliard-store EU-bøder og Vista-problemer, har topchef Steve Ballmer endnu ingen grund til at agere underdog i forholdet til Google.

Her er vinderen

Microsoft havde i årsregnskabet for 2008 en medarbejderstab på 91.259 ansatte, en omsætning på 325 milliarder kroner - hvis man regner med den nuværende dollarkurs - og et årsresultat efter skat på 95 milliarder kroner, hvilket var en stigning på 26 procent i forhold til året før.

Til sammenligning kunne Google i 2008 'kun' prale af en medarbejderstab på omkring 10.000 (opgør ikke det præcise tal).

Omsætningen var på rundt regnet 117 milliarder kroner, og resultatet efter skat lød på godt og vel 23 milliarder kroner, hvilket var stort set identisk med resultatet fra året før.

Kun én sikker vinder

Sammenligningen er muligvis ikke helt rimelig, for mens Google kun har været på banen i et enkelt årti, er det adskillige årtier siden, at Bill Gates i 1975 fik en god idé og grundlagde Microsoft sammen med Paul Allen.

Det korte af det lange er dog fortsat, at Microsoft - trods Googles fuldstændigt fænomenale første årti - fortsat er storebror. Både når det gælder økonomisk størrelse og antallet af produkter på hylderne.

Endnu.

Googles innovative kvaliteter kan der nemlig ikke anfægtes, og spørgsmålet er, hvad endnu et årti med 'Googlemania' vil betyde for Redmond-holdet?

Kun én ting er sikkert; Den benhårde produkt-dyst mellem de to it-giganter har forbrugerne som den sikre sejrsherre, for den konstante og aggressive innovation resulterer i bedre og billigere produkter.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Metroselskabet I/S

Customer Success Manager

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

Københavnsområdet

ABENA

IT Administrator

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job