TDC's interesse for DONG-fiber får Helveg på banen


Publiceret d. 4. juni 2009 kl. 10.58 | Antal kommentarer (5)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Det danske kobbernet, som TDC sidder på, er reguleret af den danske telelovgivning. Her er TDC blandt andet pålagt at give andre selskaber adgang til nettet. Men hvordan står det til med fibernettet?

Spørgsmålet vil it- og teleordfører Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre gerne have besvaret.

Han rejser derfor spørgsmålet til videnskabsminister Helge Sander (V), efter at det i sidste uge kom frem, at TDC muligvis vil købe DONG's fibernet. Fibernettet er nemlig ikke pålagt samme krav som kobberet.

"Pointen i alt det her er, at det er endnu et eksempel på, at du har et stykke spændende ny teknologi, som stiller lovgivere i en situation, hvor man bliver nødt til at overveje, om vi er på plads og der, hvor vi skal være i forhold til konkurrencereglerne," siger Morten Helveg Petersen.

DONG's fibernet er gravet ned i Nordsjælland, og ifølge aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets er der flere gode grunde til, at TDC kunne ende som køber af nettet.

"Der er to helt oplagte argumenter for, at TDC køber Dong Energys fibernet. Dels kan de få adgang til infrastruktur med rabat, dels kan TDC sætte sig på al fastnet-infrastruktur i Østdanmark blandt de mest købedygtige danskere," fortalte Poul Ernst Jessen til dagbladet Børsen i sidste uge.

Kig på fiber som kobber
Det er netop den situation, hvor TDC kan ende med at sidde på hele infrastrukturen i regionen, der har fået Morten Helveg Petersen på banen.

"Vi kigger på adgangen til kobberet og regulerer med avancerede prismodeller og så videre. Det er alt sammen med henblik på, at der er så fri en konkurrence som muligt, så andre operatører også kan gå ind på kobbernettet og tilbyde ydelser," siger Morten Helveg Petersen og fortsætter:

"Den samme diskussion må vi have på fiberdelen i det omfang, at det lykkes at pløje fiber ud i husstandene til folk. Hvad er det så for et regime, vi har til reguleringssiden af det, og det er vi nødt til at kigge på. Målsætningen må være, at danskerne og forbrugerne får størst mulig grad af valgfrihed og konkurrence, så de kan få en masse gode ydelser smidt ind," uddyber han.

Måske helt problemfrit
Den radikale politiker gør det samtidig klart, at der måske slet ikke er nogen problemer forbundet med det. Det essentielle er ifølge ham, at fiber nu også tænkes med, når man taler teleinfrastruktur og bredbåndsadgang.

"Det kan være, at det bliver vurderet, at der ikke er nogen konkurrencemæssige problemer, men der er de her typer af diskussioner, som er vigtige at få belyst, og derfor vil jeg gerne have ministeren på banen," siger Morten Helveg Petersen.

Hvis TDC køber fibernettet i Nordsjælland, kan selskabet sidde med ejerskabet af bredbåndskanalerne gennem kabel, fiber og kobber i området.




Kommentarer - Debatoversigt


Lige konkurrence uanset net
1 indlæg

Næh tak
4 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.