Forbrugerrådet: Piratnævn truer retssikkerheden

Piratnævn er en sminket skræmme-kampagne, som truer retssikkerheden og skræmmer familien Danmark væk fra nettet. Det mener Forbrugerrådet.

Artikel top billede

Forbrugerrådet er bekymrede over rettighedshavernes og telebranchens planer om et uafhængigt piratnævn, som med breve skal advare telekunder om ulovlig fildeling fra kundens internetforbindelse.

Piratnævnet truer nemlig retssikkerheden og risikerer at skræmme familien Danmark væk fra internettet.

Det mener Anette Høyrup, som er jurist hos Forbrugerrådet.

"Vi mener bestemt ikke, at et nævn er løsningen. For det første er det en alvorlig forringelse af retssikkerheden, når man går efter en løsning, hvor der skal flyde kundeoplysninger fra teleselskabet over i uvildigt nævn, uden at en domstol er inde over. Hvem skal vurdere, om det her er tilstrækkeligt ulovligt til, at oplysningerne kan gives videre," spørger Anette Høyrup, som understreger, at Forbrugerrådet på ingen måde støtter ulovlig fildeling.

Hun peger på, at en aftale om et piratnævn kan risikere at bryde den loyalitetsforpligtigelse, som er indgået mellem kunde og teleselskab om, hvem der have adgang til kundeoplysningerne.

"Her synes vi, at det er meget vigtigt at holde fast i retssikkerheden om, at der selvfølgelig skal en domstol ind over. I sidste ende kan det jo også betyde strafansvar," siger hun.

Sminket skræmmekampagne

Forbrugerrådet ser gennemgående piratnævnet som en videreudvikling af IFPI's efterhånden gennemprøvede skræmmekampagne, hvor rettighedshaverne har fremsendt trusselbreve til en lang række formodede fidelere.

"Man går jo efter familien Danmark her. Det er jo en sminket skræmmekampagne, som får IFPI's tidligere skræmmekampagne til at se lidt pænere ud," siger Anette Høyrup.

Ifølge Anette Høyrup vil rettighedshaverne nemlig uanset piratnævnet gå efter hardcore-uploadere som hidtil.

"Hardcore-uploaderne får jo bare en stævning, og så af sted. Det er jo meningen, at det her skal ramme mere bredt," siger Anette Høyrup.

Og det får nu Forbruggerådet til at frygte, at rettighedshaverne og telebranchen skræmmer almindelige forbrugere.

"Vi frygter, at der er nogle, som kan blive helt skræmt over at gå på nettet, fordi de ved, at man kan risikere at modtage de her breve," siger Anette Høyrup.

Bør udnytte mulighederne

Ifølge Computerworlds oplysninger er hensigten med piratævnet at give telekunder, som muligvis uforvarende stiller piratmateriale til rådighed på nettet, en ekstra chance, inden retsvæsnet bliver indblandet.

Eksempelvis kan en kunde på den måde blive opmærksom på, at datteren i huset eller en tilfældig forbipasserende har misbrugt husets trådløse internet til ulovlig fildeling.

Men selvom Forbrugerrådet generelt hilser information velkommen, mener Anette Høyrup, at breve fra et piratnævn vil lægge pres på telekunderne. Hun mener, at modtagelsen af brevene i sidste ende kan risikere at stille forbrugeren dårligere i retten af bevistekniske grunde.

Ifølge Forbrugerrådet er løsningen på ulovlig fildeling, at tele- og indholdsbranchen udnytter fordelene ved internettet, sådan som det eksempelvis er sket med TDC PLAY, forklarer Anette Høyrup.

"Man skal gøre ligesom TDC har gjort med TDC PLAY. Vi vil hellere se Telia og Telenor prøve at stille noget musik til rådighed på en nem og billig måde, end at lave en skræmmekampagne, som vi har svært ved at gennemskue konsekvenserne af," siger Anette Høyrup.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos