Netmedier i online-krig mod hjælpeorganisationer


Publiceret d. 4. juni 2009 kl. 12.11 | Antal kommentarer (89)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs AidOnlines svar på tiltale: Web-medierne har antik forretningsmodel

En række prominente web- og online-mediefolk med formand Christian Peytz fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) i spidsen raser over den danske online-tjeneste aidonline.com.

De håner tjenestens forretningsmetoder og kalder den en annoncesnylter, der på amoralsk vis forsøger at fremstå som den rene Robin Hood-virksomhed ved at støtte velgørende organisationer som Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Røde Kors med annoncekroner.

Forretningsmodellen i AidOnline går nemlig ud på, at netbrugere kan downloade et plugin til deres browsere, som blokerer for alle hjemmesiders reklamer. I stedet viser browseren banner-reklamer, som AidOnline har solgt. Angiveligt giver AidOnline 80 procent af annoncekronerne til de velgørende organisationer og beholder 20 procent selv.

Fremgangsmåden betyder dog samtidig, at online-nyhedssites som Jyllands-Posten, Computerworld og Ekstra Bladet samt alle andre portaler og hjemmesider ikke får eksponeret deres annoncer, som i stigende grad er omdrejningspunktet i medieforretningen.

Fogedforbud på vej
Hos FDIM lægger formand Christian Peytz ikke fingrene imellem i kritikken af AidOnline og nødhjælpsorganisationerne.

Under overskriften "FDIM i kamp mod AidOnline" opfordrer han på det kraftigste de 12 hjælpeorganisationer, der er med i AidOnline-samarbejdet, til at trække sig fra tjenesten med øjeblikkelig virkning.

"Det går over vores forstand, at ellers seriøse organisationer kan være med til den slags. Der er formentlig tale om en ulovlig aktivitet, men under alle omstændigheder er det et uetisk tiltag," udtaler Christian Peytz på FDIM's hjemmeside.

"Med AidOnlines model snyder hjælpeorganisationerne både medierne for indtægter og annoncørerne for at få den eksponering, som de har købt og betalt. Det svarer til, hvis hjælpeorganisationerne opfordrede til, at man hackede sig ind på de kommercielle tv-stationer og udskiftede de betalte reklamefilm med andre reklamefilm," raser han videre.

FDIM forsøger nu at få nedlagt fogedforbud mod AidOnline klokken 17, hvis virksomheden ikke stopper sine aktiviteter.

Folks frie valg
Hos Red Barnet trækker kommunikationschef Mogens Damgaard på skuldrene over kritikken. Organisationen har endnu ikke modtaget penge fra AidOnline, men det håber den og har derfor ingen planer om at trække sig ud af samarbejdet.

"Hjælpeorganisationerne er blevet kontaktet af AidOnline og lovet 80 procent af omsætningen. Vi har endnu ikke modtaget penge fra AidOnline, men det håber vi da på og har derfor ingen planer om at trække os fra samarbejdet," siger han.

Han trækker på skuldrene af, at konsekvensen ved AidOnlines aktiviteter kan blive fyrede journalister, færre kvalitetsnyheder og lukning af nichesites.

"Jeg synes, kritikken er helt ude af proportioner, fordi folk jo selv kan klikke AidOnline-knappen til og fra i deres browser. Vores mission er at redde mennesker, og så må netmedierne lave en kampagne, hvis de har et problem med tjenesten," forklarer Mogens Damgaard til Computerworld.

Heller ikke fundrasising-chef Kenneth Øhrberg fra Dansk Røde Kors kan se noget galt i at være med i samarbejdet.

"Jeg mener ikke, at vi er med til at fratage netmedierne nogle indtægter. Forbrugerne har jo et frit valg, og det er i høj grad op til dem, om de vil benytte AidOnline-tjenesten eller sågar hænge et 'reklamer nej tak'-skilt på døren," siger Kenneth Ørhberg fra Dansk Røde Kors.

Læs AidOnlines svar på tiltale: Web-medierne har antik forretningsmodel




Kommentarer - Debatoversigt


Det er jo klart
1 indlæg

Hvad er problemet???
6 indlæg

Genialt koncept
12 indlæg

Så læg sag an
3 indlæg

Næste skridt
3 indlæg

Forretning baseret på simpelt tyveri
17 indlæg

Ynkeligt hykleri og dårligt tabersind hos kritikerne. .
11 indlæg

HTTP GET
31 indlæg

Modellen??
1 indlæg

Hmm
2 indlæg

aidblocker
1 indlæg

Frihed til vælge
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Overblik: Politiets nu skrottede Polsag-projekt bliver den seneste i rækken af offentlige it-skandaler. Projektet koster skatteyderne flere hundrede millioner kroner.
3. februar 2012 kl. 16.05 | læs »

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?
2. februar 2012 kl. 15.58 | læs »

CSC har absolut ingen kommentarer til beslutningen om at lukke Polsag, som CSC har udviklet på i mange år.
3. februar 2012 kl. 14.42 | (1) | læs »

Politiets store prestige it-projekt skulle ruste landets betjente til tænderne, men endte med at ryge i skraldespanden sammen med ekstra million-regninger.
3. februar 2012 kl. 15.59 | (1) | læs »





 
White papers
Service-oriented architecture (SOA) has moved beyond hype to widespread acceptance as an IT...

I dag bruger mange it-virksomheder tid på it-projektlevering. Selvom succesraten for projekter...

Vi ved, hvor vigtig strømforsyning er for effektiv IT-management. Ved hjælp af fjernovervågning...

 


Mest læste seneste uge

Det lykkedes en pensioneret politimand at fravriste Microsoft-svindlere de penge, som de havde lokket ud af ham. Se her, hvordan han gjorde.

Det hidtil største malware-angreb på Android er i fuld gang. Millioner af Android-brugere kan være blevet ramt af ny trojaner.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Politiet dropper det skandaleramte Polsag. Systemet har løbene været ramt af forsinkelser. For halvandet år siden var budgettet overskredet med omkring 100 procent. I dag er status ukendt.