Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær (Foto: Tegning: Lene Sekjær)

København går online med klima-community

Klima-it: Klodens overlevelse står på spil. Derfor kan vi ikke overlade det til eksperterne at redde den. For måske kommer den næste gode CO2-reducerende idé fra en skoleklasse i New Delhi.


"Hvem siger, at den næste innovative idé til at reducere CO2-udledning og skabe mere bæredygtige samfund kommer fra eksperter? Den kan
komme fra en skoleklasse i New Delhi, en købmand i Alaska eller en gymnasieelev i København."

Det siger Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, som har været med til at udvikle ideen om den demokratiske platform på nettet, hvor verdens befolkning kan debattere klima, miljø og bæredygtighed.

Borgmesteren kalder World Climate Community, der går i luften på torsdag, for verdens første virtuelle, online sociale community for klima- og miljødialog.

Målet er at nå ud til alle verdens hjørner, mobilisere græsrødderne og inddrage borgere i åben dialog med meningsdannere i håb om at nye, innovative ideer opstår.

"Jeg håber, at folk fra hele verden vil bringe holdninger, erfaringer og liv til sitet," siger Klaus Bondam.

Skaber indholdet sammen

Initiativet er taget i forbindelse med FN-klimatopmødet COP15, der løber af stablen i København til december, og som de danske politikere håber ender i en international aftale mellem alle verdens lande om at nedbringe udledningen af CO2.

Platformen for den frie og demokratiske online klimadebat leveres af EPiServer og Creuna, der har designet selve websiden. Det er planen, at brugerne sammen skaber indholdet og deler meninger, videoer, links og fotos.

"Verden er ikke længere domineret af traditionelle indholdsbaserede websider men af et sæt radikalt anderledes, interaktive netværksbaserede værktøjer og services," siger Michael Kølle, dansk landechef for EPiServer.

I skyen hos Amazon

World Climate Community benytter sig i øvrigt af en cloud-løsning til hosting. I stedet for at eje og administrere én fysisk server, benytter man sig af en række ikke-specifikke servere i skyen, som deles blandt mange.

Det er en fællesskabstanke, hvor der tilføjes og fjernes virtuelle servere efter behov. Dermed står maskiner ikke og bruger strøm unødigt.

Websiden ligger hos Amazon i deres cloud. Det er deres produkt, der gør det muligt meget hurtigt at skalere op eller ned alt efter belastning.

Cloud-løsningen betyder, at World Climate Community ikke selv skal stå for drift og vedligeholdelse af op til flere fysiske servere, men blot skal administrere driften og vedligeholdelsen af softwaren installeret i skyen.

Gratis øl og økologiske pølser

World Climate Community er et non-profit netværk, som ingen hverken individuelle brugere, private virksomheder eller organisationer betaler for at være med.

Lancering foregår torsdag 11. juni, klokken 13.30-17.00 på Islands Brygge ved Kulturhuset, hvor teknik- og miljøborgmesteren overrækker sitet som en gave til verdenssamfundet.

Der vil blive serveret øl og økologiske pølser, alle er velkomne og deltagelse er gratis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere