Artikel top billede

"Vi ønsker at have kontrol over vores sider. Og så må folk jo selv vælge, om de vil have det indhold, som vi sender," siger direktør og chefredaktør Lisbeth Knudsen. Foto: Steffen Roland Nielsen (Foto: Steffen Roland Nielsen)

Se vores online-reklamer - eller bliv væk fra sitet

Flere online-medier er begyndt at blokere for læsere med adblockere. Vi ønsker at have kontrol over vores sider, lyder begrundelsen fra Berlingske Tidendes direktør Lisbeth Knudsen.

Efter støvet har lagt sig i kølvandet på seksdageskrigen mellem flere danske mediehuse og annonce-selskabet AidOnline, begynder redaktørerne på mediehusene nu at klø sig i nakken efter en sikker forretningsmodel.

For godt nok fik AidOnline ikke vredet mange kroner ud af at overklistre mediehusenes banner-reklamer med egne annoncer, men det fire mand store selskab fik alligevel vist, at aviserne måske ikke har en klippefast forretningsmodel med banner-reklamer, der sidste år omsatte for en lille milliard kroner.

"AidOnline har anskueliggjort forretnings-udfordringen for mediehusene, og hvad teknologien kan bruges til, når det kommer til online-annoncer," siger chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende.

Hun fremhæver især brugen af adblockere, der viser online-reklamer som blanke felter frem for farvestrålende indtægtskilder for mediehusene, som en bombe under den reklamefinansierede forretningsmodel.

Lisbeth Knudsen har derfor egenhændigt taget initiativet til, at blandt andre online-aviser som berlingske.dk og bt.dk blokerer for adgangen til brugere, der benytter adblockere i browseren.

Et ønske om kontrol

"Vi ønsker at have kontrol over vores sider. Og så må folk jo selv vælge, om de vil have det indhold, som vi sender," lyder Lisbeths Knudsens forklaring på blokeringstiltaget, som hun mener, ikke vil have den store indflydelse på læsertallene.

Hun tilføjer, at hun blandt andet er med i et samarbejde med Danske Dagblades Forening, så flere mediehuse kan følge med i blokeringsslipstrømmen.

Administrerende direktør Lars Munch fra JP/Politikens Hus oplyser til Computerworld, at bladhuset lige nu sidder i dybe overvejelser om at følge trop med blokering af brugere med adblockere på Politikens, Jyllands-Postens og Ekstra Bladets samt alle undersites som epn.dk.

"Vi har ikke truffet den endelig afgørelse, men i givet fald vil det dreje sig om alle vores hjemmesider," fortæller Lars munch.

Kvalitet koster knapper

Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende erkender, at den mere end 10 år gamle reklame-model ikke er den eneste løsning for avisernes slunkne kasser.

Hun løfter sløret for, at Berlingske Tidende er klar med online-testområder, hvor avisen vil undersøge, hvordan og om læserne vil betale for "unikt kvalitetsindhold".

"Vi skal have bæredygtige indtjeningsmuligheder, og vil derfor forsøge os med et annoncefrit område, hvor læserne skal betale for at læse det unikke indhold i stedet for at kigge på reklamer," siger Lisbeth Knudsen.

Hvilken form for betaling og hvor meget læserne skal hoste op med, er ifølge Lisbeth Knudsen endnu ikke besluttet. Heller ikke om avisen skal tage betaling i form af mikrobetaling per læste enhed eller abonnementer, der strækker sig over eksempelvis en måned - eller om Berlingske Tidende kaster sig over en kombination af de to betalingsmetoder.

Famler efter den rette forretningsmodel

Givet er det dog, at berlingske.dk vil satse på personaliseret indhold og kvalitetsartikler, der ikke vil være at finde hos andre online-aviser.

Springer fra sten til sten

Lisbeth Knudsens betalingsplaner med Berlingske Tidende harmonerer godt med, at mediemogulen Rupert Murdoch foråret igennem har slået på tromme for, at fremtidens online-medier skal satse på brugerbetaling.

En af Rupert Murdochs egne store amerikanske aviser, The Wall Street Journal, er allerede hoppet med på betalingsvognen, og hans New York Post og britiske The Sun bliver givetvis de næste store online-medier, der kræver betaling for deres særegne indhold.

Professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School bifalder online-betalingen, selv om han ikke vil pege på én gældende online-forretningsmodel.

"Betaling er rigtig smart, når man har et unikt indhold, der kan tilfredsstille et behov hos læserne og give dem noget af værdi, som de ikke kan finde andre steder," siger Niels Bjørn-Andersen.

Han har været med til at undersøge Danmarks 16 største avisers online-tiltag det seneste år, og forskningen tyder på, at de alle famler rundt efter det skudsikre forretningskoncept.

"Aviserne springer fra sten til sten i forsøget på at finde den bæredygtige forretning. Men alle er inden for et år tyet til forskellige Business 2.0-tiltag som RSS-feed, podcasts, forskellige multimedie-tiltag og profil-sorteret indhold, der kan give noget til forretningen," siger CBS-professoren til Computerworld.

Aviser er forretning

På grund af den store usikkerhed omkring betalingsdelen afskriver Niels Bjørn-Andersen på ingen måde banner-reklamer som en væsentlig indtægtskilde for online-aviserne.

Han kan derfor sagtens følge Berlingske Tidendes redaktør Lisbeth Knudsen og andre medier, der blokerer for adblocker-brugernes adgang til avisernes journalistiske produktion.

"Blokering er det naturlige modtræk for medierne, når de skal sikre deres reklamefinansierede forretningsmodel. Dengang online-medierne var altruistiske forbi, og nu handler det i høj grad om, at de skal sikre en balanceret forretningsmodel," lyder det fra Niels Bjørn-Andersen.