Microsofts Bing vinder momentum

Endnu en rapport viser, at Microsofts nye søgemaskine vinder ind på Google.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsofts ny søgemaskine, Bing, er kommet godt fra start, viser endnu en rapport.

Bing, som er en opdateret version af Microsoft Live Search, får allerede nu markant større opmærksomhed end forgængeren, der aldrig kom rigtigt ind på scenen, påpeger en rapport på online-markedsanalytikeren comScore. Microsoft lancerede Bing sidst i maj under The Wall Street Journals konference All Things Digital.

Kun få dage efter Bings lancering rapporterer comScore, at Microsofts andel i søgemarkedet er steget fra 9,1 procent til 11,1 procent.

"Disse foreløbige data antyder, at Microsoft Bing har genereret en tidlig interesse, hvilket har resulteret i en pludselig stigning i søgningsandel og en forbedring på kort sigt af Microsofts position på søgemarkedet," siger Mike Hurt, som er senior vice president hos comScore.

"Indtil videre ser det ud til, at stigningen i søgemarkeds-penetration har været nogenlunde stabil. Hvordan Bing klarer sig, vil i sidste ende afhænge af, om den genererer flere prøve-brugere gennem sin omfattende lanceringskampagne, og om den fastholder disse prøve-brugere. Den er tilsyneladende kommet godt fra start."

Nyhedens interesse

Rapporten fra comScore kommer i hælene af en undersøgelse, der blev offentliggjort i sidste uge af StatCounter Global Stats, der viste, at Bing har overtaget Yahoos andenplads både i USA og på verdensplan. StatCounter, som analyserer website-trafik, påpeger også, at Bing har snuppet markedsandele fra hovedkonkurrenten, Google.

Rapporten fra StatCounter er baseret på analyse af brugen af søgemaskiner i de første fire dage efter Bings lancering 1. juni. Rapporten viser, at selvom Google dominerer det amerikanske søgemarked med en andel på 71,47 procent, så har Bing 16,28 procent af markedet, og Yahoo har nu en tredjeplads med 10,22 procent.

"Tiden vil stadig vise, om Bing begynder at vakle, når den indledende nyhedsværdi og medieopmærksomhed fortager sig, men ved første øjekast ser det ud til, at Microsoft har satset på en vinder," siger Aodhan Cullen, som er administrerende direktør for StatCounter.

Microsoft Bing, som tidligere havde kodenavnet Kumo, har en mængde relaterede tjenester heriblandt Bing Travel, Cashback og Maps for Enterprise. I kombination med softwaregigantens store markedsførings-muskler forventes den ny tjeneste at kunne hjælpe Microsoft til at tage kampen op mod søgekæmpen Google.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S