Firefox 3.5 forsinkes igen


Publiceret d. 10. juni 2009 kl. 15.07


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Netop som vi har fortalt, at [url=http://www.computerworld.dk/art/51833]virksomheder kan bygge[/b] specialtilpassede browsere på baggrund af næste version af Firefox, meddeler Mozilla, at Firefox 3.5 forsinkes igen.

Mozilla gør imidlertid det usædvanlige at udgive en foreløbig "Preview"-version af Firefox 3.5, delvist fordi udviklerne ikke var i stand til at rette de nye fejl, der igen har forsinket den officielle release candidate eller RC-version.

Med navnet Firefox 3.5 Preview bliver dette build tilbudt til de omtrent 800.000 folk, der på nuværende tidspunkt kører en beta af den ny browser. Brugere, der kører den stabile Firefox 3.x, bliver dog ikke tilbudt denne Preview-version.

"Vi indså, at vi havde 800.000 daglige brugere af Firefox 3.5 Beta 4, og at de folk kunne hjælpe os til at evaluere størstedelen af de ændringer, der kommer med i vores release candidate, og som derfor kommer med i den endelige udgivelse," skriver Mike Beltzner, som er direktør for Firefox, i en e-mail.

"Preview-versionen opdaterer disse brugere til et produkt, der er meget tættere på, hvad vi kommer til at udgive, og vil give os 1,6 millioner øjne, der vil hjælpe os til at sikre, at vi ikke overser noget."

Mozilla-udviklerne fandt nye fejl, mens de arbejdede sig gennem kvalitetssikrings- og test-fasen af RC-versionen, tilføjer Beltzner, hvilket forsinker RC'ens forventede udgivelsesdato til tidligt i næste uge. Den forventedes at blive udgivet i slutningen af denne uge.

"Vi tror, at vi er meget tæt på at lukke koden - de problemer, som vi opdager, er mindre og mindre og lettere og lettere at ordne - men før vi udgiver release candidaten, er vi i det mindste nødt til at køre den gennem en komplet kvalitetssikring, hvilket er en proces, der tager flere dage," siger Beltzner.

"Dette er endnu en årsag til at udgive Preview-versionen: Med den vokser vores kvalitetssikringshold med 800.000 mennesker, fordi vi udnytter styrken ved vores community."

Hvis alt går godt...
Direktør Mike Beltzner udpegede i sidste uge 10.-12. juni som et sandsynligt tidspunkt for udgivelsen af Firefox 3.5 RC. Også denne dato var en forsinkelse i forhold til en tidligere vurdering.

Det er ved at blive mindre sandsynligt, at Mozilla kan nå sin deadline før slutningen af juni for den endelige udgivelse af Firefox 3.5. Mozilla udgav 4. juni sidste år den endelige release candidate af Firefox 3.0 og udgav browseren to uger senere 17. juni.

Forudsat at Mozilla holder den samme tidsplan i år, kan organisationen lancere Firefox 3.5 omkring 28.-30. juni, hvis der kun kommer en enkelt RC-version, og hvis den kommer seneste mellem mandag og onsdag i næste uge.

Firefox sidder på nuværende tidspunkt på 22,5 procent af browsermarkedet, viser Net Applications' seneste data. Men browseren står over for fornyet konkurrence fra næsten alle fronter heriblandt fra Microsofts Internet Explorer 8, Googles Chrome, Opera Softwares Opera og Apples Safari 4, som blev lanceret til både Mac OS X og Windows i mandags.

Brugere af Firefox 3.5 Beta 4 bør have modtaget tilbudet om at opdatere til Firefox 3.5 Preview i går. Man kan også vælge "Tjek for opdateringer..." under menuen "Hjælp" for at foretage en manuel opdatering.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Teknologi kan give konkurrencemæssige fordele, men der er også faldgruber såsom leverandør...

Med dette white paper kan du danne dig et overblik over hvilke CMS-løsninger, der er tilgængelige...

Oracle Database 11g R2 udgør grundlaget, der gør det muligt for dig at yde en bedre service,...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.