Netcompany forgylder aktionærerne

Efter en stribe gode år valgte Netcompanys aktionærer sidste år at trække et større millionbeløb ud til sig selv som udbytte. Selskabet kastede endnu en gang 50 millioner kroner af sig i overskud.

Artikel top billede

"Vores store træfsikkerhed er det, vi har levet godt af i mange år," siger Carsten Gomard, administrerende direktør, Netcompany.

Omsætningen rundede sidste år 200 millioner kroner, overskuddet landede på 50 millioner, og it-konsulenthuset Netcompany udbetalte et tocifret antal millioner til sine aktionærer i udbytte.

"Vores projekter er typisk til store både offentlige og private virksomheder, og vi leverer mange portal-applikationer med integration på tværs af eksisterende systemer," siger Carsten Gomard, administrerende direktør i Netcompany.

En del af Netcompanys projekter er integrations-platforme og forskellige former for portaler, som netop har de karakteristika, at de kan få ret mange funktionaliteter for en beskeden pris. De kræver ikke en komplet udskiftning fra grunden af store og typisk gamle løsninger.

Medvind på cykelstien

Selvfølgelig napper krisen også Netcompanys kunder i haserne, men mange projekter skal laves - nu bare med et barberet budget og en stram tidslinje.

"Den slags projekter er faktisk, hvad vi har levet relativt godt af i mange år. Vi vil hellere have medvind på cykelstien, men når vi nu ikke kan vælge, så har vi det ok med, at betingelserne er en tand skrappere. Det var også sådan, vi kom ind på markedet i sin tid," konstaterer Carsten Gomard.

Har en virksomheds systemer først et fælles integrationslag giver det mulighed for, at nye løsninger kan arbejde på tværs og integreres på en ensrettet måde med de eksisterende applikationer.

"På den måde kan man komme ret langt for en rimelig investering," siger Carsten Gomard.

Millioner i udbytte

Selskabets egenkapital fik sidste år et millionhak nedad, hvilket ifølge direktøren hænger sammen med, at der i løbet af året er blevet udbetalt udbytte, fordi egenkapitalen var blevet "unødvendig høj".

"Vi udbetalte udbytte i 2008 efter en række vældig gode år, og det er en af grundene til, at egenkapitalen er blevet 16 millioner kroner mindre," forklarer Carsten Gomard.

Overskudgraden faldt også lidt sidste år, men var til gengæld "historisk høj" i 2007 (35 pct., red.), så en overskudsgrad på 32 procent er ifølge Carsten Gomard ganske tilfredsstillende. Også Netcompanys soliditetsgrad, altså egenkapitalen set i forhold til de samlede aktiver, er blevet lidt ringere, men det bekymrer heller ikke Gomard, som siger:

"Soliditeten er stadig god set i forhold til forrige år, og en soliditetsgrad på 59 procent er der mange, som vil give deres højre arm for, tror jeg."

Forventningerne til 2009 er, at omsætning, resultat og antal medarbejdere vil ligge på samme niveau som i 2008.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS