Projektchef Jacob Bøegh (tv.) og it-direktør Torben Lundberg står i spidsen for et af Danmarks største open source-projekter, hvor mere end 60 forskellige sites skal flyttes over på CMS-systemet Drupal. Foto: Berlingske Media

Drupal skal samle web-satsningerne i Berlingske


Publiceret d. 17. juni 2009 kl. 09.05 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Læs mere
Denne artikel blev bragt i den trykte udgave af Computerworld fredag 12. juni.

Her kan du læse meget mere om CMS og blive klædt godt på til at træffe det rigtige valg af content management system til at understøtte forretningens behov.

 
 
De over 200 medier og omkring 2.850 medarbejdere i Berlingske-koncernen danner i år rammen om et at de største open source-projekter i Danmark.

Koncernen, der blandt andet står bag B.T., Berlingske Tidende, sporten.dk, aok.dk og cirka 60 andre sites, er i færd med at flytte samtlige online-satsninger over på open source CMS-løsningen Drupal.

It-direktør Torben Lundberg forklarer, at det i høj grad var konsolideringen af de nogle og tyve selskaber under navnet Berlingske Media, der satte gang i processen.

"Den store beslutning kom sidste år, da vi endegyldigt sagde til os selv, at vi ville lave én CMS-platform i hele koncernen, baseret på samme software, Drupal."

Beslutningen har betydet, at Berlingske Media siden december sidste år har haft otte til ti udviklere koblet på Drupal-projektet.

"Vores generelle it-strategi er at købe store branchesystemer, der er ‘plug and play', og få det drevet ude i byen. Så det her er ret atypisk for os," siger Torben Lundberg.

Men der er en mening med galskaben. Hidtil har hjemmesiderne under Berlingske-koncernen benyttet en række forskellige CMS-platforme, hvoraf Saxotech Online har været den mest dominerende.

Men fordi udviklingen i mediebranchen i stigende grad tager udgangspunkt i internettet og nye digitale medier, bliver CMS-løsningen også stadig vigtigere. En grundig behovsanalyse viste, at Berlingske Media ikke kunne finde den løsning, man ønskede, ude i byen.

"Hvis vi kigger på de licens-systemer, der findes i dag, så hænger de stadig fast i den traditionelle avisproduktion, hvor man laver avisen først og så lidt web på sidelinjen. Men vi tænker jo helt omvendt," forklarer Torben Lundberg.

Moduler giver genveje
Drupal er licenseret under GPL og skrevet i programmeringssproget PHP. Systemet hører til blandt de mest populære open source-løsninger på CMS-fronten og anvendes i dag verden over.

Udviklingen af Drupal startede i 2000 på universitet i Antwerpen, og i dag bidrager tusindvis af udviklere med nye moduler, temaer og forbedringer. Det var dette, der tiltalte Berlingske Media, fortæller CMS-projektchef Jacob Bøegh.

"Det oplever vi som en stor forbedring i forhold til at samarbejde med en leverandør. Vi oplever en frihed, en gejst og en vilje, som man nok ikke finder hos ret mange leverandører."

I øjeblikket er Jacob Bøegh og udviklerne i gang med at flytte websider over på den nye platform. På nuværende tidspunkt har koncernen tre forskellige CMS-løsninger i form af Saxotech, en hel del Drupal-sites og enkelte mindre sider på Typo3.

"Øvelsen lige nu er at flytte Saxotech-siderne over på den nye platform, og efterfølgende flytter vi så de Drupal-sider, som vi har i forvejen - de kører på forskellige versioner og set­ups," fortæller Jacob Bøegh.

"Vi kører efter en helt fast procedure; Vi ser selvfølgelig på, om det er noget, som Drupal core (kernen, red.) kan, hvilket det ofte ikke er. Så kigger vi på modulerne, som folk rundt omkring i verden har udviklet, og er der noget der, der opfylder en del af kravene, tager vi det og ændrer eventuelt en del på det. Kan vi slet ikke finde noget, så starter vi fra bunden og bygger vores eget modul," lyder det fra CMS-projektchefen.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2 3






Kommentarer - Debatoversigt


Går lidt hurtigere når man "låner" koden
1 indlæg

Ja, det hele går jo lidt hurtigere når man "låner" koden fra sine konkurrenter:

http://medieblogger.dk/ (...)

Men med lanceringen af bt.dk burde de nok have givet sig lidt bedre tid. Har nok aldrig set en så fejlfyldt lancering.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Ifølge it-iværksætterne er det uhyre svært at låne penge til driften. Her kan du se hvad, der kræves, før du går i banken.
7. februar 2012 kl. 16.03 | læs »

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.
6. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

2011 blev det første år, hvor der blev solgt flere smartphones end bærbare, tablets, stationære og netbooks tilsammen.
7. februar 2012 kl. 12.01 | (1) | læs »

Uvildig rapport om Polsag skal frem i lyset, mener it-ordfører. Derfor skal justitsministeren offentliggøre rapport, siger ordføreren.
7. februar 2012 kl. 15.00 | læs »





 
White papers
Valget af content management system afhænger af en række forskellige kriterier, der alle er...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Hos CIT er vi specialister i IT dokumentation. Specialister i hvordan IT dokumentation...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?