Artikel top billede

Tidligere JMI Invest-selskab går konkurs

Opportunity Solutions, der indtil 2007 var en del af porteføljen i JMI Invest, har indgivet konkursbegæring.

Opdateret: "Vi må med stor beklagelse meddele, at Opportunity Solutions A/S… har set sig nødsaget til at indlevere egen konkursbegæring…"

Sådan har der siden den 20. maj stået på Opportunity Solutions hjemmeside. Derudover oplyser selskabet, at al drift er indstillet til et absolut minimum, og at der, af hensyn til at sikre en lige behandling af alle kreditorer, ikke bliver betalt nogen form for "gammel gæld".

Under meddelelsen på hjemmesiden står navnet på Opportunity Solutions administrerende direktør Peter Sølbeck, der trådte ind i bestyrelsen i JMI Invest i 2004, hvor investeringsselskabet investerede i Opportunity Solutions.

Peter Sølbeck, der beskrives i medierne som en pressesky millionær, ejer en god del af JMI Invest, og det var derfor til dels hans egne penge, der gennem årene blev investeret i Opportunity Solutions, lige som han også har investeret penge i selskabet uden om JMI Invest.

Satser internationalt

Sidst Computerworld skrev om firmaet var i 2006 under overskriften "Ny direktør for softwarehus satser internationalt".

I 2005 overtog Sølbeck posten som bestyrelsesformand i JMI Invest og to år senere, samme år som JMI skilte sig af med Opportunity Solutions, blev Sølbeck afløst på posten som bestyrelsesformand af Birgitte Nielsen (tidligere økonomidirektør i FLS Industries). Det skriver Berlingske Research.

I det centrale virksomhedsregister CVR står, at Opportunity Solutions status er "normal", men det er ikke muligt at få telefonisk kontakt til firmaet, der holder til i det indre København og beskæftiger sig med løsninger til automatisk håndtering og journalisering af e-mail.

I det sidste offentliggjorte regnskab fra 2007 var bruttofortjenesten på minus en million kroner, mens resultat før skat var minus 9,3 millioner kroner, hvilket kun var marginalt bedre end året før.

Seneste nyt er, at Peter Sølbeck overtog trådte ind i Opportunity Solutions direktion, der ifølge regnskabet kun består af én mand, den 7. maj i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere