It-sikkerhedsfolk gider heller ikke it-sikkerhed

Selvom de burde vide bedre, orker mange it-sikkerhedsfolk ikke at sikre deres mobile udstyr med en adgangskode.

Artikel top billede

It-sikkerhedsfolk på messe. 35 procent af dem har ikke adgangskode på telefonen. (Foto: InfoSecurity)

It-sikkerhedsfolk er også en slags mennesker. Det har de selv demonstreret på it-sikkerhedskonferencen Infosecurity Europe 2009.

Her blev 227 af dem spurgt, om de bruger adgangskoder på deres mobiltelefoner og smartphones, så forretningskritiske informationer ikke uden videre kan hugges, hvis de mobile enheder skulle falde i de forkerte hænder.

Det svarede 35 procent af it-sikkerhedsfolkene nej til. De fleste i spørgeundersøgelsen arbejder i virksomheder med flere end 1.000 ansatte.

I den øvrige befolkning beskytter 40 procent sig ikke med en kode til mobilen og ligner altså på dette punkt it-sikkerhedsfolk ganske godt.

Men begge grupper udsætter sig dermed for faren for at blive frarøvet deres digitale identitet eller lække følsomme oplysninger om dem selv og deres virksomhed til kriminelle.

It-sikkerhedsfolkene blev også spurgt om, hvilke informationer, de opbevarer på deres mobile enheder.

80 procent af dem opbevarer navne og adresser på forretningsforbindelser, mens 66 procent også har private navne og adresser. En fjerdedel har deres e-mails med overalt, mens 12 procent også har bankoplysninger på telefonen.

Dog har kun to personer password og PIN-koder lagret i telefonen.

Alarmerende ringe sikkerhed

"Det er alarmerende, at de mennesker, som er ansvarlige for it-sikkerheden, ikke er bedre til at beskytte deres egne og virksomhedens data på deres telefoner end andre ansatte, som ikke nødvendigvis ved bedre," mener Andrew Kahl, chef for virksomheden Credant Technologies, der har lavet undersøgelsen på konferencen.

Han peger på, at hvis en medarbejder mister sin telefon, der indeholder personhenførbare data på andre, er det i strid med i hvert fald den engelske og amerikanske datalovning.

I England og USA siger loven, at en virksomhed eller organisation, der mister denne type data, øjeblikkelig skal offentliggøre det, så de potentielt udsatte har mulighed for at gardere sig mod, at tredjeperson er kommet i besiddelse af deres oplysninger. En sådan lov har vi ikke i Danmark.

Undersøgelsen viser desuden, at en femtedel af de it-professionelle gerne bruger deres private mobiltelefon i arbejdssammenhæng, også selvom deres virksomhed har udstyret dem med en arbejdstelefon - og i øvrigt forbudt dem at bruge privatmobilen til arbejde.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

    Københavnsområdet

    AL Sydbank

    Product Owner til IT Service Management

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S