Artikel top billede

Offentlig it-kvinde i top på mandeliste

43-årige Lise Wormstrup er det offentlige Danmarks højst lønnede kvindelige it-chef. Hun vil gerne have flere kvinder i branchen, men det må ikke være på bekostning af kvalifikationer, mener hun.

76.882 kroner om måneden. Så meget tjener Region Nordjyllands it-chef, Lise Wormstrup. Det bringer hende ind i løn-eliten som nummer seks blandt Danmarks 118 offentlige it-chefer.

Og netop en stigning i antallet af kvindelige ledere og den første kvinde på top ti er blevet bemærket hos it-fagforeningen HK/Samdatas formand Pia Brade.

Hun hæfter sig især ved, at der er flere og bedre lønnede kvinder i it-lederstilinger.

"Det går i den rigtige retning til trods for, at der stadig er lønmæssig forskel på kvinder og mænd," siger Pia Brade.

Hun mener, at det, trods et lille datagrundlag, er positivt, at der er kommet flere kvinder til. Og så er hun glad for at se en kvinde i top ti.

"Det betyder meget, at der er nogen, som baner vejen. Vi har et ligelønsproblem i Danmark, og det er helt klart på ledelsesniveau, det er nemmest at ændre ved det, for det smitter af," siger Pia Brade.

Ubeskrevet blad

Selv om Lise Wormstrup nok er et ubeskrevet blad i sundhedssektoren, har hun en lang karriere bag sig i den danske it-branche. Hun har været hos KMD i 15 år, hvor hun i de sidste fire år var Service Desk-chef med ansvar for blandt andet overvågning af KMD's it-infrastruktur samt slutbruger- og kundesupport.

Lise Wormstrup har dog ikke en tradtionel it-uddannelse. Hun er uddannet markedsøkonom og har også en MBA i forandringsledelse. Og det, forklarer hun, har været et godt match i jobbet som it-chef i Region Nordlylland. Det er nemlig i den grad forandringens vinde, der blæser ind over it-afdelingerne i regionerne, forklarer hun.

"Afdelingen består af fem til seks tidligere it-afdelinger, med i alt 130 ansatte, der nu er slået sammen. Det var noget turbulent efter reformen, hvor jeg kunne se, at de ikke følte sig som en én samlet enhed, så jeg kæmper meget for, at få skabt den fællesskabsfølelse," siger hun.

Samler tropperne

Og netop at samle de tidligere adskilte afdelinger mod et fælles mål, er en af hendes største opgaver, forklarer Lise Wormstrup.

"Nu er vi en regional it-afdeling, og det betyder, vi skal arbejde på en anden måde end før. Der skal ske en professionalisering af os og dermed forhåbentlig af hele it-anvendelsen i regionen. Det er det samme, de øvrige regioner arbejder intenst på. Både på de indre linjer, men også at få lavet en fornuftig governancestruktur i snitfladen ud til vores kunder," siger hun.

Som kvinde er Lise Wormstrup del af den eksklusive klub af bare 12 kvindelige it-chefer ud af listens 118 it-chefer. Det overrasker hende en smule.

"Det kommer lidt bag på mig, at der ikke er flere kvindelige ledere. Det må jeg sige. Men omvendt matcher det meget godt det, jeg ellers observerer, når jeg er rundt i forskellige sammenhænge," siger hun.

At være enlig kvinde i en mandsdomineret it-verden er dog ikke noget, hun går og spekulerer på i det daglige.

"Jeg har været vant til det også fra KMD. Når vi havde ledelsesmøder, tror jeg kun, der var 10 procent af os, der var kvinder. Det er sådan, det er," siger hun.

"Men jeg kunne godt tænke mig, at der blev kigget lidt på kønsfordelingen for at få lidt variation. En kombination af kvinder og mænd, tror jeg, udgør den bedste konstellation," siger hun.

Se også listen over lønnen til den øverste it-leder i:

Regionerne

Kommunerne

Ministerierne

Top ti




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere