ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det mener Charlotte Bagger Tranberg, som er forsker ved Aalborg Universitet og ekspert i privatlivsbeskyttelse og overvågning.
"Hele bestemmelsen er lavet, for at vi ikke skal få dataophobning, altså at der ikke skal være lagre af oplysninger om folk, som man lige gemmer, til hvis nu man en dag får brug for dem."
Derfor er teleselskabernes udlevering af logningsdata, som burde være slettet, et problem, mener hun.
"Retssikkerhedsmæssigt er det uheldigt, at vi laver en retstilstand, som siger, at disse oplysninger maksimalt skal lagres i et år, og det så viser det sig, at vi faktisk lagrer dem i længere tid," siger Charlotte Bagger Tranberg.
Hun bakkes op af Oluf Jørgensen, som blandt andet forsker i ytringsfrihed og persondatabeskyttelse ved journalisthøjskolen i Århus.
Han fortæller, at hele regelsættet om logning og krav om opbevaring af data i et år hviler på en balance mellem hensynet til efterforskning og hensynet til folks ret til at kunne kommunikere uden at blive overvåget af statslige myndigheder.
"Og der har man så fundet frem til regelsættet; et år, men ikke længere. Der er en mening med reglerne, og de skal overholdes. Derfor er det jo kritisabelt, at politiet ser bort fra det, og at nogle teleselskaber ikke overholder det," siger Oluf Jørgensen.
Espersens regel
Danske tele- og internetudbydere har på grund af den omdiskuterede logningsbekendtgørelse siden den 15. september 2007 været pålagt at gemme oplysninger om danske borgere, virksomheder og myndigheders elektroniske kommunikation på tele- og internettet i mindst 12 måneder.
Samtidig har tidligere justitsminister Lene Espersen (K) under den stormomsuste offentlige debat før, under og efter lognings-starten slået fast, at de indsamlede oplysninger om tele- og internetkundernes gøren og laden kun må gemmes i 12 måneder.
Alligevel viser en afrapportering om brugen af logningsbekendtgørelsen til EU Kommissionen, at politiet i 37 tilfælde har forespurgt på og fået udleveret data som burde være slettet.
Fortsættes ...



