Fynsk Kvikkort overhaler Rejsekort indenom

I forrige uge gik det fynske rejsekort Kvikkort i drift og overhaler dermed sin storebror Rejsekort A/S, som formentlig overtager den elektroniske billettering på Fyn i 2012.

Artikel top billede

Det efterhånden herostratisk berømte digitale Rejsekort har som mål at blive landsdækkende, men bliver inden da overhalet i flere omgange af blandt andet det fynske Kvikkort.

Kvikkort baserer sig som Rejsekortet på Mifare-chippen og omfatter som udgangspunkt alle busser på Fyn. Processoren i rejsekortet er en kontaktløs såkaldt RFID-chip.

"Fynbus har, vistnok som det eneste trafikselskab i landet, et fuldt elektronisk billetteringssystem, så vi har mange af de ting, der ligger i Rejsekortet, og det har vi haft i en del år. Vores hensigt er, at vi skal tilsluttes Rejsekortet, når det er i drift og fri for børnesygdomme formentlig i 2012," siger Carsten Hyldborg Jensen, direktør, Fynbus.

Forhåbentlig i 2012

Fynbus-direktøren forestiller sig, at siden Rejsekort i dag er i testdrift på nogle få strækninger på Sjælland, så er der en chance for, at det vil være nogenlunde driftsstabilt i 2012.

Sidste sommer indgik konsortiet bag Rejsekortet East-West Denmark, der ejes af Thales med 80 procent og Accenture med 20 procent, en ny tidsplan, der betyder, at hele Sjælland skulle være dækket af rejsekortet i 2010.

Ifølge Jørgen Ole Kjær fra Locus Informatik, der har lavet backoffice-systemet til Kvikkortet, så viser statistikken, at 95 procent af rejserne i en given region er inden for regionen, og at der derfor ikke er brug for et mere omfattende rejsekort.

"Fynbus sparer halvdelen af læserne og pengene til dem, fordi der kun behøves én tjek-indlæser i begyndelsen af en rejse. Indtægterne fordeles til de forskellige kommuner på baggrund af en statistisk udregnet fordelingsnøgle," siger Jørgen Ole Kjær.

Ved hvor man skal hen

Når man bruger Kvikkort, siger man, hvor man skal hen til at starte med, hvilket de fleste passagerer er klar over. På den måde spares mange af de løbende indtjekninger, som er nødvendige med Rejsekortet.

"Normalt, når du køber en billet, ved hvor du skal hen, og det gør Kvikkortet til en langt simplere løsning end Rejsekortet, som jeg vil beskrive som en ingeniørløsning," siger Jørgen Ole Kjær.

Locus Informatik har de sidste otte år lavet lignende kortsystemer til forskellige trafikselskaber som for eksempel Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik (Region Midtjylland) og Sydtrafik i Sønderjylland.

Rejsekortet har som nævnt været ude i et veritabelt stormvejr gennem de sidste par år. Både på grund af teknikken, der er omstridt, fordi hackere har kompromitteret sikkerheden, og fordi leverandørerne ikke har kunnet levere som aftalt.

I Sønderborg raser politikerne over at blive tvunget med i Rejsekort-fællesskabet, mens bystyret i Stockholm og Göteborg i vinter offentliggjorde frustrationer over, at deres smartcard-baserede rejseløsning, mildest talt ikke virker som forventet.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job