IFPI-undersøgelse: Hver 10. dansker er musikpirat

Musikbranchen glæder sig over, at antallet af pirater ikke længere vokser væsentligt. Abonnementstjenester som TDC's PLAY er en holdbar forretningsmodel, mener musikindustriens formand.

Artikel top billede

En spritny Megafon-undersøgelse blandt 4.217 repræsentativt udvalgte danske internetbrugere viser, at 10 procent har downloadet ulovlig musik inden for de seneste seks måneder.

Det svarer til, at omkring hver 10. dansker - eller en halv million personer i Danmark - har begået musikalske ulovligheder på nettet inden for det seneste halve år.

Megafon-undersøgelsen, der er iværksat af IFPI Danmark og AntiPiratGruppen viser også, at antallet af pirater også lå på 10 procent i december 2007 og på otte procent i november 2006.

På trods af, at der tilsyneladende er en lille stigning i antallet af pirater med to procentpoint, er der jubel hos IFPI, der er pladeselskabernes brancheorganisation i både Danmark og på internationalt plan.

"Ser man på befolkningen under ét, synes væksten i pirateriet at være aftaget. I 2009 oplyser 10 procent af danskerne, at de inden for de seneste seks måneder har downloadet musik ulovligt. Det er den samme andel, som Megafons seneste undersøgelse på området viste i 2007. I 2006 var tallet 8 procent," forklarer IFPI i en pressemeddelelse.

IFPI-optimisme med ny forretningsmodel

IFPI-formand Henrik Daldorph vejrer dog morgenluft i samme undersøgelse, fordi den viser, at der er en tendens blandt TDC's PLAY-kunder til, at de downloader færre ulovlige musikfiler.

43 procent af adspurgte danskere, som har adgang til PLAY og indrømmer at have downloadet musik ulovligt, siger, at deres PLAY-abonnement har fået dem til at downloade "mindre eller meget mindre" ulovligt.

Så mange henter film i Danmark

Kun to procent svarer, at de downloader "mere" eller "meget mere" ulovligt, mens 55 procent af de adspurgte PLAY-kunder angiver, at musikabonnement-tjenesten ikke har haft nogen betydning for deres maritime musikvaner.

"Det er godt nyt for musikbranchen. Det bekræfter, at det er de nye modeller, der på sigt skal løse piratproblemet, og med adskillige nye tjenester klar i kulissen, vil vi formodentlig allerede i løbet af det kommende års tid se en forbedring af situationen", vurderer Henrik Daldorph, selv om antallet af pirater altså er steget i forhold til for tre år siden, hvor der ikke fandtes en pendant til TDC's PLAY-tjeneste.

Seks procent henter film ulovligt

Ifølge Megafon-undersøgelsen har to procent af de 4.217 adspurgte respondenter ulovligt downloadet film, mens fire procent har downloadet både film og musik - hvilket tilsammen giver seks procent af den danske internetbefolkning, der har downloadet film.

Selv om filmbranchen i Danmark ikke har historiske data at læne sig opad ligesom musikindustrien, så smitter IFPI-optimismen af på filmbranchen, som også står med et stort piratproblem på hånden.

Samtidig oplyser kommunikationschef Ditte Rie Agerskov hos Foreningen af danske Videogramdistributører (FDV) til Computerworld, at initiativer som PLAY ikke står alene, når det kommer til nye forretningsmodeller.

Viasat-selskabet og TDC's YouSee-tjeneste arbejder begge med video-on-demand-tjenester, hvilket også gælder for Nordisk Films netkanal Sputnik.

Derudover holder filmbranchen et skarpt øje med musikbranchens abonnements-tjenester for at sænke piraterne.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS